Tiltag mod coronavirus:
Musikkens Hus følger myndighedernes anbefalinger
Da dette arrangement ikke overstiger 1.000 gæster, vil arrangementet blive afholdt som planlagt. Du kan læse vores netop udsendte pressemeddelelse her.
’FIRMAFESTEN’ er opfølgeren til Mikkel Schrøders seneste show ”Klassebilledet”, der i 2018 begejstrede både publikum og anmeldere.
Under overskriften ”Et smugkig ind i dine kollegers dybeste og pinligste hemmeligheder”, tager Mikkel os med til en firmafest, der mildest talt stikker af!
Handlingen
I one-man/two-band comedyshowet skal Mikkel optræde til en firmafest og bliver inviteret med til teambuilding inden aftenens fest. Firmaets ansatte skal lære hinanden bedre at kende. Det bliver årets begivenhed, og forventningerne er tårnhøje.
Men i løbet af aftenen står én ting (udover at fri bar nok ikke var den bedste idé) lysende klart: Alle har en skyggeside, og alle holder på en hemmelighed, som ingen andre kender til…!
Mikkel havner i den ene uventede og akavede situation efter den anden, når medarbejderne én efter én langsomt åbner op for posen med deres dybeste og saftigste hemmeligheder.
’FIRMAFESTEN’ er en stærkt underholdende karikaturtegning af alle dem, vi tror, vi kender fra vores hverdag og arbejdsplads. I Mikkel Schrøders kærlige, rammende og morsomme parodier møder vi firmaets ansatte på storskærm, når han taler, fortæller og synger om dem.
Arrangør: Musikkens Hus og CSB