Aflyst grundet coronavirus
Som følge af situationen med COVID-19 aflyser vi en række arrangementer i Musikkens Hus. Det gælder også Mesterværker & Brantelid med Aalborg Symfoniorkester, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.
Tak for din forståelse.
Om koncerten
Wienerklassikkens elegance er smukke og enkle melodier ledsaget af fremadskridende harmonier. Nyd elegancen og enkelheden i Haydns Symfoni nr. 70, komponeret til genindvielsen af det nedbrændte operahus på Esterhazy-slottet og i hans første cellokoncert, når Andreas Brantelid fylder koncertsalen med energi og virtuositet.
Luk skønne klange og smukke, sentimentale melodier, en urolig vals, en hektisk march og en langsom og sørgmodig fjerde sats ind med Tjajkovskijs symfoniske mesterværk, Pathétique. Værket, der indeholder en bred palet af musikalske udtryk, som rører helt ind i hjertet.
Dirigent: Garry Walker
Solist: Andreas Brantelid, cello
Program
Haydn: Symfoni nr. 70
Haydn: Cellokoncert nr. 1
Tjajkovskij: Symfoni nr. 6 – Pathétique
Koncertintroduktion v/Peter Wang kl. 18.30