P3 Guld

Glæd dig til at opleve P3 Guld live på DR1, når det store prisuddelingsshow for første gang sendes fra Aalborg og Koncertsalen i Musikkens Hus.
mh_p3guld_1920x870px3.jpg
17. oktober 2020 kl. 21:00
DKK 450,- inkl. billetgebyr Varighed: Ca. 1x90 minutter Det begrænsede antal billetter tilbydes til de tidligere billethavere, der som de allerførste sikrede sig plads ved det aflyste show i foråret. Var du iblandt disse, vil du modtage en mail med mulighed for billetkøb.

Om showet

Dansk musik har en helt særlig position på radiokanalen P3. Lørdag d. 17. oktober afholder kanalen sin tilbagevendende årlige hyldest og markering af ny dansk musik, nemlig P3 Guld. Showet foregår i år i Musikkens Hus i Aalborg og bliver livetransmitteret på DR1.

P3 Guld har til formål at hylde aktuelle danske kunstnere og ikke mindst skabe grobund for, at spirende stjerner i dansk musikliv får mulighed for at optræde foran hundredtusindvis af tv-seere. Prisuddelingsshowet har siden den spæde start i 2001 udviklet sig til at være karrierekatalysator for et væld af musikalske mastodonter.

Det bliver den erfarne radiovært hos P3 Pelle Peter Jencel, der skal stå i spidsen for årets P3 Guld. Til festen bliver der uddelt priser i kategorierne P3 Prisen, P3 Talentet og P3 Lytterhittet. De nominerede til P3 Prisen er Jada, Clara og ArtigeArdit, mens Ganger, Patina, Tessa og Joyce er indstillet til P3 Talentet. P3 Lytterhittet offentliggøres d. 5. oktober.

En række danske navne kommer til at optræde live til showet, mens der uddeles priser til de kunstnere, der har udmærket sig det forgangne år. Det gælder både etablerede navne såvel som de nye stjerneskud, der kommer til at tegne dansk musik i fremtiden.

Ingen billetter til offentligt salg

Årets P3 Guld afholdes med et mindre publikum, så vi kan sikre ekstra god afstand mellem alle gæster. Hvert 2. sæde i salen vil derfor også være spærret.

De få billetter, der kan sættes til salg, har vi valgt at tilbyde til de tidligere billethavere, der som de allerførste sikrede sig billetter til det aflyste show i foråret. Var du iblandt de allerførste billethavere, vil du modtage en mail med mulighed for billetkøb.

Se showet live på DR1

Vi ville ønske, at vi kunne invitere jer alle indenfor til P3 Guld i Koncertsalen. Heldigvis kan det store prisshow opleves live på DR1 hjemme i stuerne eller høres live på P3.

P3 Guld bliver i år sendt for 20. gang. Det er det 28. tv-show, som bliver afviklet i Musikkens Hus, siden vi slog dørene op i 2014 – og vi håber, du vil se med, når P3 Guld for første gang nogensinde sendes fra Aalborg.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.