Denne gang præsenterer hun os for et nyt band, som hun har brugt på et af hendes seneste indspilninger, nemlig albummet Bumpin, der en Hyldest til jazzikonet og stilskaberen Wes Montgomery.
Der brænder en særlig ild i Claire Martin. En stærk vilje til at få musikken ud til publikum. Hun er kendt som en fantastisk performer der ikke forlader sit publikum før alle har fået hvad de kom for. En uforglemmelig koncert.
På trods af et utal af priser, heftig koncert- og turnéaktivitet over det meste af verden, samt mere end 20 udgivelser på CV’et, er Claire Martin ikke damen der sætter farten ned.
De seneste to år har hun udgivet yderligere tre anmelderroste udgivelser: ”Bumpin” (2019), ”Believin’ it” (2019) samt ”Songs and Stories” (2020). Det vidner om at Claire Martin holder sin plads på toppen som en af Europas bedste jazzvokalister.
i 2011 modtog hun den prestigefyldte OBE - Order of the British Empire, vores ækvivalent til Dannebrogordenen. Titlen blev hende givet for hendes årelange bidrag og services til Jazzmusikken.
Vinterjazz 2021
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer mere end 600 koncerter, fordelt på mere end 130 spillesteder og arrangører fra København til Aalborg.
I Musikkens Hus er vi stolte over at præsentere tre koncerter som er en del af VinterJazz 2021:
- Ginman, Blachman & Dahl d. 10. februar
- Dobbeltkoncert med Nice Chair og Oilly Wallace d. 17. februar
- Claire Martin - Honoring the divas of jazz d. 24 februar