Ginman, Blachman & Dahl

Oplev en enestående trio på den skandinaviske jazzscene. Musikken spænder fra kompleks kompositionsmusik, over jazzens standard repertoire til nedtonet tidløs minimalisme. Og så er det en trio, der sætter stor pris på improvisationens magi.

Mh Ginmanblachmandahl 1920X870 (1)
Se spilletider
DKK 275
Afholdt

“Det er i sig selv en begivenhed, når de giver en koncert. Det er nemlig stort set altid – i alle fald de gange jeg har haft fornøjelsen af gruppen – en vederkvægende fornøjelse, hvor man oplever tre superskarpe, vanvittigt veloplagte og ekstremt passionerede jazzmusikere med masser af erfaring fortolke legendariske stykker fra jazzens sangbog” - Politiken.

”The Velvet Blues” er titlen på den danske trios nyeste album, der så dagens lys i år, 16 år senere end debutalbummet.

Albummet hylder de store jazzklassikere og forkæler publikum med trioens egne numre. Det indtog førstepladsen på jazz albumcharten hos iTunes og anmelderne er vilde med det.

“En ekstraordinært storslået oplevelse. De er hver for sig og sammen mesterlige. Vidende, vidtfavnende og virtuose” - Gaffa, 5 stjerner.

Om trioen
Lennart Ginman (kontrabas), Thomas Blachman (trommer) og Carsten Dahl (klaver) begyndte at spille sammen tilbage i starten af 90’ere. De er den første danske gruppe nogensinde, der har udgivet en plade i samarbejde med det legendariske jazzpladeselskab Verve Records fra New York.

Lennart Ginman har gennem sin karriere spillet med flere af de største danske kunstnere som Dicte, Niels Skousen og Nikolaj Nørlund. Derudover har han produceret musik med både færøske Eivør, Steen Jørgensen og Jimmy Jørgensen.

Thomas Blachman er efterhånden landskendt som dommer i X-Factor programmerne, det er dog de færreste der kender til hans årelange karriere som trommeslager og producer for både Kasper Winding og Caroline Henderson, samt hans medlemskab i jazzgruppen Page One.

Carsten Dahl anses i dag for at være en af de mest innovative og improviserende danske musikere. Gennem tiden har han medvirket på mere end 300 CD'er, vundet utallige priser, heriblandt Ben Webster Prisen og flere Danish Music Awards, og modtaget en strøm af lovord fra anmeldere verden over.

Vinterjazz 2021
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over tre uger og rummer mere end 600 koncerter, fordelt på mere end 130 spillesteder og arrangører fra København til Aalborg. 

I Musikkens Hus er vi stolte over at præsentere tre koncerter som er en del af VinterJazz 2021:

  • Ginman, Blachman & Dahl d. 10. februar
  • Dobbeltkoncert med Nice Chair og Oilly Wallace d. 17. februar
  • Claire Martin - Honoring the divas of jazz d. 24 februar

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.