Kom med på en forunderlig rese i kærlighedens og musikkens tegn, når vi i storslået stil fejrer tangoens legendariske mester, Piazzolla. Her får du Piazzollas livsværk ind under huden, når Danmarks Underholdningsorkester med den venezuelanske violinist Alexis Cardenas i front, argentinske sangsolist Julia Zenko og norske bandoneonist Per Arne Glorvigen fortolker mesteresn mest medrivende tangoer og symfoniske værker.
Den smukke oplevelse krydres af sprudlende, intens pardans, instrueret af tangokonsulent og iscenesætter Victor Hugo Diaz med fire dansere Corina De La Rosa, Alejandro Andrian, Marcela Troncoso og Kristian Andersen.
Musik, dans og scenografi går op en højere enhed, og salen vil emme af argentinsk gadestemning i en nærværende fortælling om Piazzollas liv fyldt med tango, kærlighed og drama.
Kridt danseskoene: Fælles milonga
Efter koncerten inviteres alle til en festlig omgang milonga (argentinsk tango) på Øvre Foyer. Arrangementet er for alle, og du skal blot medbringe det gode humør, lysten til at lære, og de sko du gerne vil danse i. Milongaen varer ca. 60 minutter.
Solisterne
Alexis Cardenas – solist og koncetmester (Venezuela)
Danmarks Underholdningsorkester til Kærlighed til Tangoen uden dirigent og ledes af den venezuelanske soloviolinist Alexis Cardenas. Udover at være koncertmester for det parisiske Orchestre National d’Ile de France, er Cardenas også specialist indenfor tangogenren og latinamerikansk musik.
Alexis Cardenas medvirker således både som solist og koncertmester for orkestret. Den kammermusikalske kontekst giver et helt særligt sammenspil musikerne imellem. For at være tro mod Piazzollas, som ofte er skrevet til en lille besætning, er der til koncerten udvalgt en orkestrering med kun strygere, træblæsere og slagtøj. Således får værkerne de symfoniske klangfarver uden at blive for tunge i udtrykket.
Per Arne Glorvigen – bandoneonist (Norge)
Bandoneonen var Astor Piazzollas eget instrument, og derfor ville det være utænkeligt ikke at have en bandoneon-solist med til denne hyldestkoncert. Norske Per Arne Glorvigen er en af verdens førende nutidige bandoneon-spillere. Han studerede blandt andet hos Juan José Mosalini i Frankrig og har også været i Buenos Aires og mødt Astor Piazzolla selv.
Julia Zenko – sangolist (Argentina)
Argenstinske sangsolist Julia Zenko er også inviteret til landet for at medvirke. Hun betragtes som en af den argentinske folkemusiks mest ikoniske stemmer og fejrer 45-års jubilæum med sang, teater, over 20 plader og et utal af koncerter over hele verden. Julia Zenko har indspillet Maria de Buenos Aires af Astor Piazzolla med Guidon Kremer og har turneret i over 10 år med dette værk.
Danserne
De fire dansere er alle specialister indenfor tango og gør sig bemærket ved deres udtryksfulde fortolkninger.
Corina De La Rosa er danser, koreograf og en de vigtigste tangoundervisere for de nye generationer verden over. De La Rosa er medlem af Det Argentinske Tango Akademi og har blandt andet været med i det berømte Forever Tango Broadway show Tita de Buenos Aires og Arrabal Amargo.
Alejandro Andrian er danser, gymnast og performer. Andrian er født i Argentina og velkendt for sin præcise og stærke fortolkning af den argentinsk tango. Andrian har blandt andet været med i Tango Porteño Buenos Aires, Tango Passions internationale turné, Arrabal Amargo og Cirque du Soleil.
Marcela Troncoso er født og opvokset i Buenos Aires. Hun har danset klassisk, siden hun var 7 år gammel, inden hun blev forelsket i den argentinske tango, som hun har dedikeret sit liv til. Nu bosat i Sverige er hun en de efterspurgte dansere og undervisere, som bidrager dagligt til tangoens udvikling i Nordeuropa.
Kristian Andersen er en af de danske dansere, der har præget både det lokale og internationale tangomiljø mest med sin store personlighed. Han har stor erfaring med både dans og teater, og hans fortolkninger af musikken er skarpe og varierede.
Bestil bord på Restaurant Fauna
Inden dette arrangement, har du mulighed for at booke bord i Restaurant Fauna, hvor du får 3 udsøgte retter samt drikkevarer ad libitum i to timer til 495 kr. pr. person. Menuen er tilpasset tidsrummet, inden dørene åbnes til arrangementet. Læs mere her: https://restaurantfauna.dk/1sal/#koncertmenu
- Hovedmenu
- Oplevelser
- Hovedmenu
- Praktisk info
- Hovedmenu
- Om Musikkens Hus
- Hovedmenu
- Erhverv
- Hovedmenu
- Sponsorer
- Hovedmenu
- Vores ansvar
- Hovedmenu
- Nyheder
- Oplevelser
- Rundvisninger
- Rundvisninger i Musikkens Hus
- Offentlige rundvisninger
- Rundvisninger for skoler og børn
- Om Musikkens Hus
- Faciliteter
- Virtuel Tour
- Koncertsalen
- Intimsalen
- Rytmisk Sal
- Klassisk Sal
- Foyeren