Kernetrivsel

Glæd dig til et nyt lærerigt og underholdende foredrag med stressekspert Henrik Krogh, der er kendt for at kunne begejstre en flok vestjyder, der lige har spist.

Mh Henrikkrogh 1920X870
Se spilletider
DKK 289 - 339
Afholdt

Hvad gør dig smitsom med en god energi? Det spørgsmål er vigtigt på jobbet, men mindst lige så vigtigt når du har fri. For alle i et langvarigt parforhold ved, at det kræver, at du er engageret, fleksibel, forandringsparat og robust.

De fire egenskaber gør dig god til at holde ud i lang tid. Men hvad gør, at du har det godt i lang tid? Denne vinkel blev et gennembrud i forhold til at sikre trivslen og forebygge stress for langtidsholdbare mennesker i nogle af de farligste, hårdeste og mest stressende jobs.

Kernetrivsel
De står jævnligt i situationer, hvor deres bæger er så fyldt, at en dråbe kan få det til at flyde over. Alligevel oplever de gang på gang, at der ryger plask på hundredvis eller tusindvis af dråber ned i deres bæger. Det går godt, når kernetrivslen er høj, men de bliver sårbare, når den daler. Så hvad skal der til for at bevare robustheden? Og vigtigst af alt, hvordan får du plads til et plask på jobbet, og når du har fri?

· Lær to enkle test der kan sikre din kernetrivsel

· Kend faresignalet på at din kernetrivsel daler

· Få styr på de tre vigtigste trivselstilstande

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.