Orgel Kavalkaden 2021

Oplev alle orglets facetter ved denne storslåede koncert, hvor nordjyske organister vil tryllebinde publikum i Koncertsalen.

Orgel MH 1690X1250
Se spilletider
DKK 150
Afholdt

Ved Orgel Kavalkaden 2021 samles organister fra hele Nordjylland i Musikkens Hus for at give koncert på husets imponerende koncertsalsorgel. Første gang var i 2015, anden gang i 2017 og tredje gang i 2019. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan præsentere den storslåede Orgel Kavalkade 2021.

Organisterne offentliggøres løbende og vil hver især spille et værk med orgelsatser fra forskellige komponister.

Ikke mindst får publikum mulighed for at opleve en uropførsel af et nyt værk for orgel, som er skrevet specielt til lejligheden af Mads Høck fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 

Koncertsalsorglet i Musikkens Hus måler 12 x 12 meter, og med hele 5.450 piber fordelt på 73 stemmer er der tale om et stort og alsidigt instrument, som med garanti vil bevæge publikum i salen.

Glæd dig også til koncertintroduktion ved domorganist Jørgen Ellekilde fra Budolfi Kirke.

Få en gratis rundvisning i selve orglet
Efter koncerten vil der være mulighed for at få en gratis rundvisning inde i selve orglet. Rundvisningen foretages i små hold af nogle minutters varighed, hvorfor vi venligst gør opmærksom på, at der vil være ventetid.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.