Om koncerten
Koncertsalen i Musikkens Hus råder over et vidunderligt koncertorgel, som med sine 5450 piber til fulde lever op til den kendte betegnelse af orglet som alle instrumenters dronning. Ved denne koncert bliver der lejlighed til både at høre orglet solistisk og i tæt sammenspil med Aalborg Symfoniorkester.
Solisten Thomas Ospital er organist i Saint-Eustache kirke, Paris, og har trods sin unge alder allerede en strålende karriere bygget på hans særlige musikalitet. Guilmants store symfoni for orgel og orkester nr. 2 og Saint-Saëns elskede 3. symfoni viser orglets mange klanglige facetter i samspil med orkestrets velkendte lyd. Denne koncert bliver et sandt klangligt overflødighedshorn fra de mest intime og delikate passager, til det helt store udtræk af overdådig klangfylde.
Program:
Guilmant: Symfoni nr. 2 for orgel og orkester op. 91
Saint-Saëns: Symfoni nr. 3 op. 78 - "Orgelsymfonien"
Koncertintroduktion kl. 18.30 med Rolf Ruggaard
Koncertpakke - Spar 25%
Sammensæt din egen koncertpakke bestående af 5 koncerter og spar hele 25% på billetprisen. Du kan vælge blandt 15 symfoniske koncerter med Aalborg Symfoniorkester.