Gladiator Live In Concert

En musikalsk oplevelse af de helt store venter denne sommer, når vi i Musikkens Hus til juni – som det eneste sted i Danmark – blænder op for filmkoncerten Gladiator Live In Concert med vores eget Aalborg Symfoniorkester.

MH 1690X1250 (5)
Se spilletider
DKK 580 - 680
Afholdt

Det er mere end tyve år siden, at Gladiator for første gang rullede over skærmen. Siden har det oscarvindende mesterværk, som figurerer højt på IMDbs prestigefyldte liste over de 250 bedste film nogensinde, blevet set af millioner af mennesker. Nu vækkes den hæsblæsende historie om general Maximus på ny til live, når vi til sommer slår dørene op til premieren på Gladiator Live In Concert. Her vises filmen på det store lærred i Koncertsalen, mens Hans Zimmer og Lisa Gerrards grammyvindende og oscarnominerede musik fremføres live af vores eget Aalborg Symfoniorkester samt Filharmonisk Kor og skotske solist Jo Marshall – alt sammen under ledelse af Ernst van Tiel. Den verdensberømte dirigent har blandt andet stået i spidsen for Bruxelles Philharmonic i forbindelse med indspilningen af soundtracket til filmen The Artist, der ligesom Gladiator har vundet flere Oscars.

Siden 2014 har vi i Musikkens Hus haft stor succes med afvikling af de populære filmkoncerter, som har sørget for udsolgte sale i både Danmark samt i resten af Skandinavien. I samarbejde med CineConcerts er vi derfor ovenud glade for at have sikret os rettighederne til Gladiator Live In Concert, og publikum kan se frem til en uforglemmelig oplevelse, når Ridley Scotts historiske drama fra 2000 nu krydres med enestående livemusik.

Om filmen
Gladiator er instrueret af Ridley Scott (Blade Runner, Alien, The Martian, Thelma & Louise) og er en af historiens mest anmelderroste film. Med Russell Crowe i hovedrollen som den hævngerrige general Maximus, der kæmper for at vælte kejserens korrupte søn i Rom, vandt Gladiator hele fem Oscars, heriblandt for bedste film. Samtidig indbragte filmens musik af Hans Zimmer (The Lion King, Pirates of the Caribbean, Inception, The Dark Knight) og Lisa Gerrard (Dead Can Dance, Jane Got a Gun, Samsara) en Golden Globe ved prisuddelingen i 2001. Ud over Russell Crowe finder vi på rollelisten også oscarnominerede Joaquin Phoenix og Connie Nielsen, Derek Jacobi, Richard Harris samt Oliver Reed i sin sidste optræden.

Play

Gladiator Live (Trailer)

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.