Udsat til 9. maj 2022
Arrangøren Tikko meddeler venligst, at foredraget med Jørgen Skouboe Møller er udsat til den 9. maj 2022. Det sker som følge af myndighedernes restriktioner. Alle billethavere vil blive kontaktet direkte med nærmere information.
Vi beklager ulejligheden og beder om forståelse for situationen. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte kontakt@tikko.dk.
Om foredraget
Kom og oplev den helt særlige stemning i selskab med Jørgen til et unikt og troværdigt foredrag. Det bliver en sjov og oplysende aften, hvor alle kan være med, og hvor Jørgen blandt andet løfter sløret for:
- Arbejdet med programmet Nak & Æd
- Hvorfor programmet hedder Nak & Æd?
- Hvad en husmår smager af
- Hvordan du som helt almindelig dansker kan få mere ud af naturen
- Nogle af de selvlærte spejdertricks Jørgen har i ærmet
- Jørgens holdning til jagt
- Vores nordiske brødres jagtkultur
- og selvfølgelig en helt masse jagt- og røverhistorier fra Jørgens mange jagtture
Om Jørgen
Jørgen er blevet offentligt kendt gennem programmerne: DR-Derude, Frilandshaven, Nak & Æd og Mens vi venter på at dø. Alle med samme omdrejningspunkt: Naturen - og hvordan vi kan nyde godt af dens mange muligheder.