Senest har Jonathan Swensen i år modtaget det amerikanske Avery Fisher Karrierelegat. Legatet på 170.000 kroner gives årligt til fem solister eller kammerensembler, der demonstrerer potentiale for store karrierer. At der er noget om snakken vidner listen af tidligere modtagere om – blandt dem finder man navne som Hilary Hahn, Yuja Wang og Joshua Bell. Sidstnævnte kan i øvrigt opleves i Musikkens Hus til januar.
Jonathan Swensen er solist i Schumanns Koncert for cello og orkester. Schumann havde igennem sit korte og intense liv et omskifteligt sind, der ofte svingede fra euforisk lykke til dyb depression. Denne indre sjælelige kamp kommer ofte til udtryk i Schumanns musik, og da han i 1850 i løbet af kun 14 dage komponerede sin cellokoncert, var det én af hans lykkelige perioder. Han var lige blevet udnævnt som musikdirektør i Düsseldorf og var fyldt med håb og tro på fremtiden, men skyggerne er også til stede i dette dramatiske værk.
Skotsk inspiration – og dirigent
Koncerten indledes med Mendelssohns fantastiske ouverture, Hebriderne, der blev komponeret under de indtryk, som Mendelssohn fik under sin dramatiske sørejse på den skotske øgruppe Hebriderne. Musikken indeholder det hele - fra den mystiske tåge til det oprørte hav - alt sammen udtrykt gennem gribende melodier og harmonier.
Fortolkningen af de skotsk-inspirerede toner er lagt i hænderne på dirigenten Douglas Boyd, der selv er fra Skotland – nærmere bestemt Glasgow. Boyd, der også gæstede Aalborg i 2019, var med til at grundlægge Chamber Orchestra of Europe og spillede selv soloobo her i 21 år, lige som han flere gange har dirigeret orkestret. I 2002 pakkede han for sidste gang oboen i kassen for i stedet at hellige sig direktionen på fuld tid. Siden har han etableret sig som en efterspurgt dirigent hos såvel store orkestre som operakompagnier verden over. I dag er han også kunstnerisk chef for sommeroperaen Garsington Opera.
Schuberts store symfoni
Torsdagskoncertens anden del er helliget Schubert: Symfoni nr. 9 i C-dur – også kaldet “Den store”. I sin levetid stod Schubert i skyggen af Beethoven, og især Schuberts symfonier nåede ikke at få anerkendelse i samtiden. Et af Schuberts ubetingede mesterværker, den store C-dur symfoni, blev, så vidt man ved, ikke opført i hans egen tid, men partituret kom ad omveje Schumann i hænde. Han blev yderst begejstret for dette unikke værk, priste det for sin “guddommelige længde”, og siden har symfonien begejstret publikum med sine smukke og indsmigrende melodier.
Program:
Mendelssohn: Hebriderne – koncertouverture (I Fingals hule)
Schumann: Koncert for cello og orkester
--
Schubert: Symfoni nr. 9 i C-dur “Den store”
Koncertpakke - spar 25%
Opnå rabat, når du bestiller billet til minimum fem symfoniske koncerter. Du vælger selv, hvilke ud af de 17 symfoniske koncerter du vil overvære, og får 25% i rabat på købet - uanset hvor mange I er. Koncerterne skal blot bestilles på én gang via din Ticketmaster profil. Køber du efterfølgende flere billetter til vores symfoniske koncerter, får du stadig 25% på disse. Sammensæt din koncertpakke her.
- Hovedmenu
- Oplevelser
- Hovedmenu
- Praktisk info
- Hovedmenu
- Om Musikkens Hus
- Hovedmenu
- Erhverv
- Hovedmenu
- Sponsorer
- Hovedmenu
- Vores ansvar
- Hovedmenu
- Nyheder
- Oplevelser
- Rundvisninger
- Rundvisninger i Musikkens Hus
- Offentlige rundvisninger
- Rundvisninger for skoler og børn
- Om Musikkens Hus
- Faciliteter
- Virtuel Tour
- Koncertsalen
- Intimsalen
- Rytmisk Sal
- Klassisk Sal
- Foyeren