Troels Gustavsen

Troels Gustavsen har rystet NOAH-kappen af sig og træder ind i en ny æra, og lørdag den 2. april gæster den danske singer-songwriter os i Musikkens Hus, hvor han giver koncert i Intimsalen.

MH 1080X1920 (15)
Se spilletider
DKK 300
Afholdt

Troels Gustavsen har den seneste tid været igennem en skelsættende forandring i sin karriere. Sangeren, der allerede har en perlerække af storstreamende hits i bagagen, har brugt det sidste halvandet års stilhed og isolation til at gøre alvor af de ting, som havde været på vej i årevis. Han har droppet kunstnernavnet NOAH og udgiver nu musik i eget navn.

I starten af januar 2020 gik jeg i studiet for at skrive en sang. Forud for det havde der været en lang periode, hvor jeg ikke kunne skrive, og jeg var for første gang i meget lang tid nået til et sted, hvor jeg ikke længere havde nogen forventninger til mig selv. Der skete et eller andet, da jeg slap kontrollen og koblede hovedet fra. Uden at tænke på, hvad andre synes, eller hvorvidt det ville fungere på radio eller ej – og der skete noget for mig, som jeg ikke havde oplevet i rigtig mange år; nemlig følelsen af, at jeg gjorde det for min egen skyld. Et døgn senere stod jeg med tre sange, og det var en kæmpe forløsning samt øjenåbner for mig. Jeg blev klar over, at jeg var nødt til at gøre en masse ting anderledes fremover, fortæller Troels Gustavsen.

Med en lang række hits og 17 års erfaring i rygsækken har Troels Gustavsen fundet en nerve af nostalgi, som for ham har været skelsættende, og som ligeledes danner fundamentet for hans helt nye album, Det’ Sådan Mit Hjerte Ser Ud. Sangskrivningsprocessen var mere som førhen, hvor han kun fokuserede på musikken og ikke alt omkring den. Der er således masser at se frem til, når den danske singer-songwriter til foråret giver koncert i Intimsalen.

Play
Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.