ÆRØ MANIFESTET

Foredrag med Maj My Humaidan

Maj My 2023 1920X1080
Se spilletider
Afholdt

Foredraget er aflyst. Billetkøbere har fået direkte besked af Tikko.

Mød forfatteren bag bestselleren Ærø Manifestet, Maj My, der kaster et knivskarpt blik på de normer, som flertallet lever efter. Det er et foredrag om længslen efter et andet familieliv, der tager dig med fra storbyen til et liv på kanten af samfundet uden vækkeur og kun få midler til rådighed. Glæd dig til en underholdende aften med foredrag, samtale og spørgsmål fra publikum samt gæsteoptræden af Kristian Humaidan i anden halvdel af aftenen.

Fra storby til Ærø og frihed
Da forfatter og journalist Maj My bliver mor, oplever hun sit travle storbyliv som ensomt og udmattende. Samtidig føles det ofte forkert for hende at aflevere sine børn i institution – men hvad er alternativet?

Efter flere forsøg på kompromisser beslutter Maj My og hendes mand at melde deres fire børn ud af børnehave og skole og begynde en ny tilværelse på en lille gård på Ærø. De smider vækkeuret ud, dyrker jorden og følger børnenes initiativer. De finder en ny form for frihed og meningsfuldhed, men opdager også, hvor hårdt det kan være at vælge bærende samfundsfortællinger fra.

En poetisk og normkritisk fortælling
ÆRØ MANIFESTET er en poetisk og normkritisk fortælling om at fravælge materielle goder og overleverede succeskriterier for i stedet at øve sig på at skabe mening og sammenhæng i hverdagen.

Ærø Manifestet findes også på 30% – det meningsfulde liv i light-udgaven. Det er ikke en nødvendighed at smide alt på jorden, købe en bondegård og skride fra jobbet. Der er mange måder at skabe et meningsfyldt liv, og små ændringer kan skabe stor forandring. 

Glæd dig til at høre Maj Mys ærlige refleksioner fra drømmen om et andet liv begynder, over årene med hjemmepasning og hjemmeskole og frem til i dag.

Om Maj My Humaidan
Maj My er forfatter, journalist og mor til fire. Sammen med sin mand, Kristian Humaidan afholder hun løbende familielejre og retreats med fokus på fordybelse, fællesskab og selvrefleksion. Maj My Humaidan fortæller i sin podcast Livsmanifestet, om bevidste livsvalg og om familiens normkritiske måde at leve på. Hun er aktuel med bestselleren Ærø Manifestet.

Om Kristian Humaidan
Kristian er tidligere rapper i duoen UFO Yepha. I dag er han uddannet meditationsinstruktør og laver kurser, camps og retreats sammen med sin hustru, Maj My. Senest har han lavet en startup ved navn SoundWheel, en app med musikmeditation.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.