Blaue Blume

Langt om længe går Blaue Blume endnu en gang på scenen i Musikkens Hus. Til marts kan du opleve trioen som har sat nye standarder for drømmende, melankolsk sangskrivning på den danske musikscene.

MH 1690X1250 Copy (4)
Se spilletider
DKK 225
Afholdt

Tre år er gået siden Blaue Blume – som nu er en trio bestående af Jonas Smith, Søren Buhl Lassen og Buster Jensen – udgav det mesterlige album 'Bell of Wool'. Den mellemliggende periode er gået med aktiviteter for hver af de tre medlemmer.

Buhl Lassen har haft travlt som producer på albums for bl.a. Guldimund, Brimheim og Selina Gin, Jensen som guitarist for de to førstnævnte og Smith som skuespiller og hovedrollen i Martin Skovbjergs kommende film 'København findes ikke'

Nu er de atter forenet under fælles musikalske faner og den nye single 'Country' byder på en svævende enkelthed, der centrerer sig om melodiens styrke frem for at kultivere de storladne facetter, mange tidligere nok har forbundet gruppen med. Dog stadig umiskendeligt Blaue Blume, som man kender dem.

Få bands herhjemme har skabt en så skarpt defineret identitet og det høres naturligvis stadigvæk. Ikke kun i kraft af Jonas Smiths vokal som en fundamental identitetsmarkør, men også fordi man i musik, arrangement og eksekvering tydeligt fornemmer et ensemble, der kender og forstår hinanden fuldstændigt.

’Country’ er første single i en række kommende udgivelser, og d. 17. marts 2023 kan du opleve Blaue Blume spille de nye sange samt et smukt udpluk af deres katalog, når de indtager Intimsalen i Musikkens Hus.

Play

Blaue Blume - Country

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.