Dopha

P3 Guld-nominerede Dopha har annonceret sin største turné til dato, hvilket involverer en forårskoncert i Intimsalen med den danske musiker og sangskriver og hendes band.

MH 1080X1920 (17)
Se spilletider
DKK 225
Afholdt

Efter en hæsblæsende sommer foran tusindvis af jublende publikummer på toneangivende festivaler som Roskilde, NorthSide, Heartland, Musik i Lejet og Smukfest har Dopha udgivet sin nyeste single Frenemies, der fandt direkte vej til P3s Uundgåelige. Nu annoncerer P3 Guld-nominerede Dopha sin hidtil største tour, hvor hun med sit band besøger 15 byer landet over i foråret 2023, heriblandt Aalborg og Musikkens Hus.

Dophas sommer har budt på mange vilde oplevelser, heriblandt en debut på dette års Roskilde Festival, som Soundvenue kvitterede med hele fem stjerner. Til foråret 2023 fortsætter triumfen, når Dopha og hendes band spiller den danske sanger-sangskrivers største hits fra debutalbummet, såsom The Game og Happy For Me, samt sange fra det kommende album. Du kan altså se frem til at opleve et hæsblæsende mix af rørende ballader fyldt med storhed og legende melodier, som er sværere ikke at lade være med at danse til, og samtidig leverer Dopha og bandet et råt og rocket lydbillede, der går perfekt i spænd med hendes nærvær, energi og ikke mindst internationale vokal.

- Jeg glæder mig helt enormt til den her tour og især til at kunne præsentere mine nye sange i et live-format. Allerede da jeg sad med dem i studiet, kunne jeg mærke, at de her sange er lavet til at blive spillet på en scene. Jeg vil skabe koncerter med både plads til min energiske headbanging-energi, mens sangene også lægger op til nogle mere inderlige øjeblikke. Og så glæder jeg mig til alt det uforudsigelige, som også skaber ægte live-magi, lyder det fra Dopha om hendes nye musik, der kommer til at være omdrejningspunkt for forårets koncert i Intimsalen.

Siden debuten i 2021 har 25-årige Dopha, med det borgerlige navn Sofie Daugaard Andersen, vundet prisen for Årets Talent ved Carl Prisen og spillet succesfulde koncerter på de store internationale festivaler, by:Larm og Reeperbahn Festival i henholdsvis Oslo og Hamborg. Derudover har hun høstet nomineringer for Årets Sang med The Game på Steppeulven og Årets Nye Danske Livenavn ved Danish Music Awards.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.