Omdrejningspunktet i Dreamers’ Circus lyd er skandinavisk folkemusik, men med en organisk og flydende lethed svæver Ale Carr, Rune Tonsgaard Sørensen og Nikolaj Busk gennem et farverigt cirkus af temaer, harmonier og nye afkroge af musikken. De udforsker utrætteligt nye udfordringer, og Dreamers’ Circus, som mestrer både violin, harmonika, klaver og cister, er ikke blege for at give sig i kast med genreudvidende sammensmeltninger Resultatet? Moderne, rytmisk og melodisk fængslende musik, hvori der kan trækkes paralleller til blandt andet folkemusikkens følsomhed, jazzens improvisation og den klassiske kompleksitet.
Dreamers’ Circus blev dannet efter en live jamsession i København for mere end 10 år siden. Nikolaj Busk har en baggrund i folkemusik, men hans evne til at optræde og arrangere har gjort ham stærkt efterspurgt – også inden for popmusik og jazz. Violinist Rune Tonsgaard Sørensen voksede ganske vist op i en familie, der elskede folkemusik, men han viste sig at være fænomenalt talentfuld inden for klassisk musik, og allerede i starten af tyverne var han koncertmester for Copenhagen Phil. Svenskfødte Ale Carr kommer også fra en folkemusik-familie, og hans rytmiske cisterspil understøtter bandets generelle lyd.
Siden Dreamers’ Circus blev dannet, har de stadfæstet sig blandt Danmarks førende ensembler, hvilket blandt andet fremgår af deres nylige anerkendelse fra Statens Kunstfond som Special Ensemble. På baggrund af et travlt turnéprogram i Europa, USA og Japan har Dreamers’ Circus desuden slået deres navn fast som internationale musiske ambassadører for nordisk og dansk musik.
- Hovedmenu
- Oplevelser
- Hovedmenu
- Praktisk info
- Hovedmenu
- Om Musikkens Hus
- Hovedmenu
- Erhverv
- Hovedmenu
- Sponsorer
- Hovedmenu
- Vores ansvar
- Hovedmenu
- Nyheder
- Oplevelser
- Rundvisninger
- Rundvisninger i Musikkens Hus
- Offentlige rundvisninger
- Rundvisninger for skoler og børn
- Om Musikkens Hus
- Faciliteter
- Virtuel Tour
- Koncertsalen
- Intimsalen
- Rytmisk Sal
- Klassisk Sal
- Foyeren