Jakob Bro, Arve Henriksen & Jorge Rossy

Den prisvindende guitarist Jakob Bro lægger til foråret vejen forbi Intimsalen i Musikkens Hus med anmelderrost album og europæisk supertrio.

MH 1690X1250 Copy (11)
Se spilletider
DKK 210
Afholdt

Med UMA ELMO, der er titlen på Jakob Bros femte ECM-album som leder, præsenterer den danske guitarist sin ny trio bestående af Arve Henriksen (trompetist) og Jorge Rossy (trommeslager). Trioen har en åbenlys musikalsk synergi, hvorfor det er forbavsende, at de ikke har fundet sammen før.

Albummet, som har høstet hele seks stjerner i GAFFA, bekræfter udsagnet om, at der ikke eksisterer nogen form for travlhed i Jakob Bros musik, men altid en stor dybde. Blandt højdepunkterne på UMA ELMO finder vi åbningsnummeret Reconstructing a Dream, et mørkt og drømmende lyrisk tonestykke. To Stanko er Jakob Bros lavmælte hyldest til den afdøde, store polske trompetist, Tomasz Stanko, i hvis gruppe den danske guitarist spillede i en periode, hvor han også medvirkede på Stankoss ECM-album, Dark Eyes. En anden hyldest til en afdød ældre er Music for Black Pigeons, som fik sin stemningsfulde titel af saxofonisten Lee Konitz, der tidligere har samarbejdet med Bro ved flere lejligheder.

Musikkens Jazzklub
Koncerten er en del af Musikkens Jazzklub foråret 2023, hvor du får 25 % rabat på de fem inkluderede koncerter samt en række unikke fordele. Læs mere, og køb dit medlemskab hér.

Play

Uma Elmo

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.