JJ Paulo

Blodet er afrikansk, sindet er midtjysk – og det musikalske udtryk og showmanship på scenen er af høj international kvalitet når JJ Paulo folder sig ud.

JJ Paulo 2023 (1)
Se spilletider
Afholdt

JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter. Her leveres afrikanske rytmer med selvtillid, charme, humor og ikke mindst utrættelige energi, som resulterer i smil, grin og ild i fødderne hos publikum. At være til en af JJ Paulos koncerter er som at få et kys af afrikansk kultur - en kultur Paulo ønsker at sprede i hele verden.

Paulo har netop selvudgivet sin tredje ep ”JORAM”, som er blevet modtaget med et væld af roser fra blandt andet BBC Radio, MTV Africa og KEXP som også sikrede ham en GAFFA forside. I Danmark er JJ Paulo gået fra at være en upcoming musiker til at blive en etableret musiker. Vejen hertil gik via et udsolgt Lille Vega i 2021, samt koncerter på Roskilde festival 2022, Go'morgen Danmark og en optræden til FIFAe nationscup finalen i Bella Arena. Højdepunktet kom dog i efteråret 2022 hvor JJ Paulo på egen hånd formåede at fylde Store Vega uden endnu at have fået opbakning fra de danske radioer og TV-shows. JJ Paulo har allerede fået international anerkendelse for sin musik i form af et interview og optræden på det Seattle baserede KEXP. Derudover er han blevet interviewet og spillet på BBC RADIO ad flere omgange og i januar var JJ Paulo booket til at spille ved Eurosonic festival (europas største branche festival).

Afrikansk musik nyder en enorm popularitet i hele verden og det er kun et spørgsmål om tid før JJ Paulo gør det samme. – Velkommen til lyden af Afrika.

Bestil Sæsonmenu
Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet. Faunas Sæsonmenu består af 3 udsøgte retter nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer. Sæsonmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.

Læs mere og book bord her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.