Juleshowet med Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester

Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester tager på juleturné med et stort musikalsk show for hele familien. Oplev hits som ’Tinka', 'Jeg i live' og 'Kalder mig hjem' og lad jule festen begynde.

MH 1690X1250 Copy (3)
Se spilletider
DKK 550 - 450
Afholdt

Tror du vi ka’ finde tilbage til magien? Skrev Burhan G i 2017 som starten på titelmelodien til den populære julekalender ’Tinkas Juleeventyr’, og den rammende tekst er bestemt stadig aktuel. Som opfølger til julekalendersuccesen, udgav han i 2019 sit eget julealbum ‘Et barn af jul’, hvor han på fineste vis fortolker danske jule klassikere.

I mere end tyve år har Burhan G samlet folk omkring nogle af landets mest storslåede og unikke liveshows. Med et stort symfoniorkester finder Burhan G tilbage til magien, når han over hele landet inviterer dig og dine kære ind i varmen:

“Julemusik har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som dreng sang julesange med Københavns Drengekor i Domkirken, har jeg savnet at synge julemusik. Så det er en kæmpe drengedrøm der går i opfyldelse, nu hvor jeg igen får lov at synge både ’Tinka’ og en masse andre af mine yndlingsjulesange til koncerterne. Og det gør det kun endnu større, at det bliver med det fantastiske Danmarks Underholdningsorkester.”

Det gennemførte juleshow, som i 2019 solgte over 15.000 billetter, er kun blevet afviklet en enkelt gang, og er ellers blevet afbrudt af corona-restriktionerne. I julen 2023 starter Burhan G julefesten i dygtigt samspil med Danmarks Underholdningsorkester, hvor du kan glæde dig til nyfortolkninger af nostalgiske juleklassikere samt et gensyn med udvalgte hit-singler – alt sammen musik vi alle kan synge med på.

Bestil Sæsonmenu
Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden den sene koncert kl. 20. Faunas Sæsonmenu består af 3 udsøgte retter nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer. Sæsonmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.

Læs mere og book bord her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.