Den polsk-danske pianist, Filip Michalak, er et lovende, ungt klavertalent, der allerede er godt i gang med at opbygge en flot international karriere. Han er opvokset i Aalborg og har i gymnasieårene fulgt MGK på Aalborg Kulturskole, hvorefter han fortsatte sin uddannelse ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og i solistklassen ved Royal Northern College of Music i Manchester. Han har desuden været tilknyttet Ingesund Piano Center i Sverige som artist in residence.
Han har allerede turneret i det meste af Europa. I september opfører han Chopins 2. klaverkoncert i Poznan, Polen. Han er en del af det prestigefyldte fond, ”The Keyboard Charitable Trust” i London og har i den forbindelse bl.a. opført Beethovens 5. klaverkoncert med Shrewsbury Sinfonia, og i oktober spiller han Brahms’ første klaverkoncert med Manchester Symphony Orchestra i USA. Ved åbningen i 2014 af Musikkens Hus i Aalborg spillede han Gershwins ”Rhapsody in Blue” med Aalborg Symfoniorkester, ligesom han også har optrådt ved Vendsyssel Festival. Siden 2019 har han været kunstnerisk leder af Södertälje Kammermusik Festival i Sverige.
Program:
Domenico Scarlatti: Tre sonater: d mol, K213, E dur, K380, f mol, K466.
Fréderic Chopin: 4 mazurkaer, opus 30 (Nr. 1, c mol, nr. 2, h mol, nr. 3, Des dur, nr. 4, cis mol).
César Franck: Prelude, Choral og Fugue.
---
F. Chopin: Polonaises Op. 26
- No. 1 cis-mol
- No 2 es-mol
Polonaise A-dur Op. 40
Polonaise-Fantasy As-dur, Op. 61
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub.
Bliv medlem af kammerklubben, og få rabat.
Køb billet til alle syv koncerter i sæsonen for 850 kr.
Læs mere om fordele og køb her
Bestil Sæsonmenu
Fuldend din oplevelse med en lækker middag i Restaurant Fauna inden arrangementet. Faunas Sæsonmenu består af 3 udsøgte retter nøje sammensat af køkkenet ud fra sæsonens råvarer. Sæsonmenuen er tidsafstemt og tilpasset tidsrummet indtil dørene åbnes til arrangementet.
Læs mere og book bord her.