Love Actually, den stjernespækkede perle fra 2003, formår på smukkeste vis at fange forelskelsens skrøbelighed og skabe en fortryllende blanding af intelligent, grotesk humor og ren julemagi.
Handlingen udfolder sig i en kold decembermåned i hjertet af London, hvor forskellige mennesker på godt og ondt er ramt af kærlighed. Her møder vi den den nyvalgte premierminister, den lille, livskloge purk, det kiksede sandwichbud og den udbrændte rockstjerne. Fælles for dem alle er, at de skal tage nogle chancer, og der står meget på spil. Det resulterer i en stribe af situationer og følelser, som de fleste af os kan nikke genkendende til – lige fra hæsblæsende eufori til total ydmygelse.
Glæd dig til at opleve Keira Knightley, Liam Neeson, Emma Thompson, Alan Rickman, Colin Firth og Hugh Grant, når vi til december skruer helt op for julestemningen.
Om orkestret
Stockholm Concert Orchestra er med sine 56 håndplukkede, skandinaviske musikere kendt for et tårnhøjt kvalitetsniveau og har spillet rundt omkring i Nordens største arenaer i selskab med bl.a. Andrea Bocelli og Il Divo. Under ledelse af dirigent Julian Bigg, der tidligere har dirigeret store musicalproduktioner i West End og har været en del af Dronning Elizabeths guldjubilæum på tv, vil de sammen fremføre de elskede toner fra Love Actually.