Oplev næste generation af klassiske pianister i Klassisk Sal i Musikkens Hus.
Kom og oplev talentfulde unge pianister fra hele Danmark i konkurrencen "Pianister i Nord". Over to festlige finaledage kan man nyde masser af skøn musik fra det klassiske klaverrepertoire. Søndag vil man desuden kunne høre kammermusik, når finalisterne spiller sammen med professionelle nordjyske musikere og dermed får en unik chance for at optræde med og lære af professionelle.
Der er fri entré til.
Lørdag 2/11
kl. 10.00 - Gruppe-A (1. del)
Kl. 11.35 - Gruppe-A (2. del)
Kl. 14.15 - Gruppe-B
Kl. 16.00 - Gruppe-C (Indledende runde)
Kl. ca. 18.10 - Offentliggørelse af finalister i Gruppe-C
Søndag 3/11
kl. 14.30 - Gruppe-C / Finale med kammermusik
Kl. 16.00 - Koncert med vindere i Gruppe A og B
Kl. 16.35 - Prisoverrækkelser
Kl. ca. 17 - Slut
Om Pianister i Nord
"Pianister i Nord" er en årligt tilbagevendende konkurrence for unge danske pianister (9-19 år) fra hele landet, forankret i Nordjylland. Formålet med konkurrencen er at øge opmærksomheden og styrke det faglige fællesskab omkring unges klassiske klaverspil. På sigt er målet at hæve det musikalske niveau blandt unge pianister.
Der lægges vægt på at skabe en ramme, hvor talentfulde unge musikere både kan afprøve deres evner under ”skarpe” omstændigheder, men også få mulighed for at opbygge netværk og fællesskab med andre børn og unge, der brænder for musikken. Derudover skabes der en forbindelse mellem unge talenter, deres undervisere og det professionelle musikmiljø via mødet med landskendte dommere, dygtige undervisere og professionelle musikere.
I 2024 vil dommerne være tre fremtrædende danske pianister:
- Filip Michalak
- Søren Rastogi
- Inke Kasser
Bidragsydere til konkurrencen:
- William Demant Fonden
- Gudrun og Palle Mørch Mindefond
- Klaverstemmeren
- Rådhuskoncerter, Nørresundby
- Skagen Kammermusikfestival
- Aalborg Kulturskole
- Aalborg Talentakademi, MGK-Nord