Politikeredebat om Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi 2021 - 2023

Verdensmålene er på plakaten, når vi i Musikkens Hus, i samarbejde med FN-forbundet Nordjylland, søndag den 24. oktober slår dørene op til politisk debat om Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi 2021 - 2023.

IMG 4C90370159CC 1
Se spilletider

Med Aalborg Kommunes første verdensmålsstrategi ønsker Byrådet at sætte retning for et arbejde, der sikrer, at udviklingen i kommunen både er økonomisk og miljømæssigt bæredygtig samt socialt retfærdig.

I debatten, som finder sted i Intimsalen i tidsrummet kl. 15-17, diskuterer lokalpolitikere Aalborg Kommunes store verdensmålsstrategi, der blev vedtaget af byrådet i august måned i år. Fokus er således på, hvordan denne ambitiøse strategi for bæredygtig udvikling i de kommende år på bedst mulig vis implementeres. Verdensmålsstrategien er fortsættelsen og en emnemæssig udvidelse af det arbejde, som hidtil har været tilrettelagt i kommunens bæredygtighedsstrategi.

Verdensmålsstrategien fokuserer på områderne klima, ressourcer, ulighed samt biodiversitet. En fokuseret indsat på fire områder kræver, at det samtidig sikres, at kommunen ikke går på kompromis med det øvrige indhold i FN’s 17 Verdensmål.

Deltagere
Lasse Frimand Jensen, Socialdemokratiet
Jes Lunde, Radikale Venstre
Kristoffer Hjort Storm, Dansk Folkeparti
Per Clausen, Enhedslisten
Vibeke Merete Gamst, Konservative Folkeparti
Jan Nymark Thaysen, Venstre
Peter Larsen, Socialistisk Folkeparti
Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet (moderator)

Program
14:45: Dørene åbnes
14:55: Paneldeltagerne ankommer
15:00: Introduktion ved Finn Reske-Nielsen, formand for FN-forbundet Nordjylland
15:05: Hver paneldeltager har et minut til at vælge et af verdensmålene, som vedkommende synes er særlig vigtigt i den lokale sammenhæng og i forlængelse heraf beskrive målets mulige sammenhæng med et eller flere af de 17 verdensmål
15:15: Præsentation af Aalborg Kommunes verdensmålsstrategi ved Steffen Lervad Thomsen, teamleader, Center for Grøn Omstilling v. Aalborg Kommune
15:30: Hver paneldeltager har fem minutter til at kommentere på verdensmålsstrategien og dens implementering i Aalborg Kommune
16:15: Spørgsmål fra salen og åben debat
16:55: Afslutning v. Finn Reske-Nielsen

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.