Er du én af dem, der gik glip af Aalborg Symfoniorkesters nytårskoncerter – eller måske savnede Strauss i programmet- så er det på lørdag, 28. januar kl. 14, du skal lægge vejen forbi Musikkens Hus.
Her byder fem strygere fra Aalborg Symfoniorkester på festlig Wienermusik – og huset er ovenikøbet vært ved et glas bobler i pausen.
Det var oprindeligt en anden koncert, der var programsat. Mira Kvartetten skulle have spillet, men har desværre måttet melde afbud på grund af sygdom. Med kort varsel har to af strygerne i ensemblet allieret sig med tre kollegaer fra Aalborg Symfoniorkester og sammensat et nyt, festligt program.
Så kom, og nyn med på hits som WienerBlut eller Tritsch-Trastsch Polka.
Pro Musica er ensembler fra alle hjørner af Aalborg Symfoniorkester og enkelte gæstemusikere. Vi glæder os til at samles om musikken.
PROGRAM
W. A. Mozart: Allegro og Menuetto
(1756-1791) fra Eine kleine Nachtmusik K.525
Franz Schubert: Deutsche Tänze D.90
(1797-1828)
Johann Strauss d.y.: Wiener Blut opus 354
(1825-1899) Pizzicato Polka opus 449
Tritsch-Tratsch-Polka opus 214
PAUSE
Josef Lanner: Steyrische Tänze
(1801-1843)
Johann Strauss d.æ: Radetzky Marsch opus 228
(1804-1849) Kettenbrückenwalzer opus 4
Seufzer Galopp opus 9
Fritz Kreisler: Liebesleid
(1875-1962) fra Alt-Wiener Tanzweisen
Vincent Stadlmair: Do-Re-Mi Polka opus 21
(f.1959) Nina‘s Waltz opus 18
Johann Schrammel: Wien bleibt Wien
(1850-1893)