Sissels Jul

Sissel Kyrkjebø er klar til at synge julen ind, når den norske sangerinde – som optakt til hjerternes fest – lægger vejen forbi Musikkens Hus og fremfører smukke, klassiske julesange.

MH 1080X1920 (48)
Se spilletider
DKK 495 - 525
Afholdt

52-årige Sissel Kyrkjebø er en af vor tids mest eftertragtede artister, og hendes fortolkninger af klassiske julesange er særligt nostalgiske og emotionelle. Derfor er koncerten, Sissels Jul, for mange blevet en årlig tradition at tage del i som optakt til hjerternes fest. Med sin forrygende stemme og fortryllende karisma formår Sissel at få julestemningen til at sænke sig over publikum, og mere end 1 million mennesker har set hendes julekoncerter alene i de nordiske lande.

”Få norske kunstnere er så stærkt forbundet med julen som Sissel Kyrkjebø. Men selvom hun bevarer de gamle traditioner, formår hun også at forny sig.”, Einar Engelstad, Bergens Tidende.

Udover en overbevisende vokal har Sissel en unik sceneudstråling, der får dig til at føle, at hun synger direkte til dig og kun dig. Denne kombination af stemmepragt og formidlingsevne har gjort hende til en meget efterspurgt kunstner i store dele af verden.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.