“Stine Bramsen som ligestillingsminister!”. Sådan lød én af de mange roser, da Stine Bramsen lagde Smukfest for sine fødder den forgangne sommer. Den tidligere Alphabeat forsanger imponerede både publikum og alle tilstedeværende anmeldere med sit band, sin vokal og ikke mindst sine nye sange, da hun gav en eksplosiv koncert foran flere tusinde mennesker en varm eftermiddag i Skanderborg.
Nu følger hun op på sommerens koncerter med offentliggørelsen af sin største liveturné i 6 år. Her tager Stine Bramsen sit 6 personers store band med sig rundt i landets største koncertsale i januar og februar 2023. Her vil hun præsentere sangene fra sin nyudgivelse ”Blonde and Blank” samt gamle sange fra både bagkataloget og tiden i Alphabeat.
Stine Bramsen glæder sig ufatteligt til den kommende turné: ”Jeg kan næsten ikke vente med at komme ud og spille live igen oven på denne sommer. Jeg føler virkelig at jeg har fundet mig selv musikalsk over det seneste års tid. Koncerten på Smukfest var klart en milepæl for mig, og nu glæder jeg mig til, at tage mit fantastiske band med ud på en længere Danmarkstour og folde mit nye show helt ud i dets rigtige form”.
Det er netop et show, som Stine Bramsen er ved at bygge op. I arbejdet med livekoncerterne har hun valgt at lægge vægt på tre ting: Bandet skal spille helt live uden nogle former for backtrack. Bandet skal være bestående af både mænd og kvinder. Publikum skal være underholdt hele vejen igennem koncerten.
Hvis man skal tro anmeldelserne af hendes koncert på Smukfest, så er hun netop rigtig godt på vej til at opfylde de tre kriterier, som hun selv har lagt for dagen.
”Jeg gør mig virkeligt umage med min nye musik og mit nye liveshow. Jeg vil have at folk skal gå fra mine koncerter med en musikalsk oplevelse, hvor de både har festet og grædt. De skal føle sig underholdt hele vejen igennem. Det er derfor jeg har det store band med, der får plads til at spille rigtigt live. Jeg prøver hele tiden at udfordre, hvordan jeg sætter showet sammen, da det både giver os og publikum en ny oplevelse hver gang”.
Stine Bramsen er også deltager i DR’s store musiksatsning ’Min Sang Til Danmark’, som blev lanceret d. 20. august. Stine Bramsen er deltager i første program, hvor hun sidder side om side med Andreas Odbjerg og Anne Linnet.
Support Beinir
På en lille bitte ø et sted i det store Atlanterhav, er 22-årige BEINIR vokset op. Nærmere bestemt Saltangará på Færøerne, en stille by, der rummer en særlig smuk natur og fred med dets kun 100 indbyggere. Her har BEINIR formet sin egen musikalske identitet siden han som 7-årig greb guitaren og forsvandt i musikken. Med udsigt over fjorden Skálafjørdur og fantasien plantet ude på verdens største scener har BEINIR spillet, skrevet og sunget indtil han synes, han var klar til den store verden.Tilbage I 2021 stiftede publikum for første gang bekendtskab med det færøske talent BEINIR, da han var med som feature på sangen ’I’m Not Crying, You Are’ fra Dopha’s debutalbum. I eget navn har han udgivet EP’en ’World out There’, derer pakket med energifyldte sange, svingende rytmer og stille sjælere, der rummer en dybde, der beskriver følelsen af at være ung og fortabt i søgen efter sin tilværelse.I efteråret 2022 spillede Beinir sine 2 debut headliner koncerter på Ideal Bar i København og VinDanmark i Århus