Musik kan sige så meget mere end ord. Det kunne også have været overskriften på denne – sæsonens første – Pro Musica koncert, der byder på store kammermusikværker af Mozart, Schumann og Beethoven.
Pro Musica er en serie koncerter, hvor publikum kommer tæt på musikere fra Aalborg Symfoniorkester i mindre ensembler – ofte sammen med enkelte gæstemusikere. Det er også tilfældet lørdag 23. september, når to gamle kendinge fra orkestret, violinist Yana Deshkova og bratschist Anna Dahl spiller sammen med orkestrets nye solocellist Adam Woźniak og pianisten Ewa Baranowska-Woźniak. Det er Adam og Ewas første Pro Musica-koncert, men de optræder jævnligt rundt omkring i Europa som duo. Adam og Ewa danner også par privat og har bosat sig i Aalborg med deres søn.
Mozart – ikke for amatører
Koncerten indledes med ét af de mest populære værker i kammermusik-repertoiret - Mozarts Klaverkvartet i g-mol. I 1785 fik Mozart en bestilling på tre klaverkvartetter i fra forlæggeren Franz Anton Hoffmeister. Men Hoffmeister mente, at denne første kvartet var for svær, og at offentligheden ikke ville købe den, så han fritog Mozart fra forpligtelsen til at færdiggøre sættet.
Hoffmeisters frygt for, at værket var for svært, kom fra en artikel i Journal des Luxus und der Moden, der blev offentliggjort i Weimar i juni 1788. Artiklen roste Mozart og hans værk meget, men udtrykte forfærdelse over amatørers forsøg på at udføre det.
Schumann – musik kan mere end ord
Robert Schumann skrev Fantasiestücke for klarinet og klaver i 1849. Selv om værket oprindeligt var skrevet for klarinet og klaver, indikerede Schumann, at klarinetstemmen også kunne fremføres på cello. Disse livlige instrumentale sange fremkalder Mendelsohns berømte sætning om, at musik er mere specifik end ord.
Beethoven – celloen frem i rampelyset
Beethoven komponerede denne og endnu en sonate for cello og klaver i 1796, mens han var i Berlin. Her mødte han kongen af Preussen Friedrich Wilhelm II, en ivrig musikelsker og dygtig cellist, og Beethoven spillede flere gange ved hoffet.
Med de to sonater var Beethoven med til at give celloen sin helt egen rolle. Før blev den mere brugt som akkompagnement, men nu fik celloen sin egen solo-rolle på lige fod med klaveret.
Program
L. v. Beethoven
(1770-1827)
Sonate for cello og klaver i g-mol, op. 5, nr. 2
1. Adagio sostenuto e espressivo – Allegro molto più tosto presto
2. Rondo. Allegro
Robert Schumann
(1810-1856)
Fantasiestücke, op. 73
1. Zart und mit Ausdruck
2. Lebhaft, leicht
3. Rasch und mit Feuer
Pause
W. A. Mozart
(1756-1791)
Klaverkvartet i g-mol, nr. 1 KV 478
1. Allegro
2. Andante
3. Rondo. Allegro