The Nightingale String Quartet

Nightingale String Quartet 1690Z1250 WEB
Se spilletider
Afholdt

Den danske strygekvartet, The Nightingale String Quartet, blev dannet i 2007 af fire studerende ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og de har, siden de i 2010 vandt DR P2’s Talentpris som den første af en lang række priser, slået kvartettens navn fast som et af de mest efterspurgte danske ensembler både her i landet og internationalt.

The Nightingale String Quartet har turneret i bl.a. Sverige, Tyskland, England, Holland, Brasilien, USA, Kina og Rusland, og havde sin Wigmore Hall debut i 2014.

Kvartten har spillet en afgørende rolle i den Rued Langgaard renæssance, som stadig pågår. Kvartettens indspilninger af alle Langgaards værker for strygekvartet har vakt international opmærksomhed og er blandt andet blevet udmærket som ”Editors Choice” i verdens to førende tidsskrifter for klassisk musik, Gramophone og BBC Music Magazine.

Aftenens koncert er et samarbejde mellem kvartetten og komponisten Thomas Agerfeldt Olesen, hvis strygekvartetter flere gange tidligere har stået på programmet hos Aalborg Kammermusikforening. Thomas Agerfeldt Olesen har sammen med kvartetten udvalgt de værker, der omgiver og belyser hans tredje strygekvartet.

Program:
Rued Langgaard: Variationer over Mig hjertelig nu længes
(1893-1952)

Thomas Agerfeldt Olesen: Seven Angels - Strygekvartet nr. 3
(f. 1969)
---
Robert Schumann: Strygekvartet nr. 3 i A dur, opus 41 nr. 3
(1810-1856)

Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub.
Bliv medlem af kammerklubben, og få rabat.
Køb billet til alle syv koncerter i sæsonen for 850 kr.
Læs mere om fordele og køb her

Foto The Nightingale String Quartet © Julia Severinsen

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.