Den islandske pianist Vikingur Ólafsson hører til den absolutte elite af klassiske pianister lige nu. Han har en verdensomspændende karriere og samarbejde med alle de førende orkestre og dirigenter og har kontrakt med det prestigefyldte pladeselskab Deutsche Grammophon.
Vikingur Ólafsson har modtaget talrige priser og har været tilknyttet flere af de store koncerthuse i Europa som artist in residence, bl.a. Konzerthaus Berlin og Londons South Bank Center.
Han er blevet kaldt ”den islandske Glenn Gould”, og som denne legendariske pianist har Vikingur Ólafsson sin helt personlige stil og en original tilgang til musikken - præget af dyb indlevelse. Han er genkendelig på sit distinkte anslag og sin klare frasering, der får den musikalske tekstur til at fremstå med enestående klarhed.
Han arbejder sammen med nogle af vor tids største komponister som John Adams og Philip Glass, og han har viet et helt album til sidstnævnte.
Han er desuden en strålende kommunikator og formidler af klassisk musik, både på scenen og udenfor i bl.a. radio og TV. Hans programlægning af solorecitals og albums er dybt personlig og præget af en bestræbelse på at bringe de enkelte numre i dialog med hinanden og med samtiden.
Program: Johann Sebastian Bach: Goldbergvariationer, BWV 988
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub.
Bliv medlem af kammerklubben, og få rabat.
Køb billet til alle syv koncerter i sæsonen for 850 kr.
Læs mere om fordele og køb her
Foto: Vikingur Olafsson © Ari Magg