Disse fire sangere er gået videre til finalen:
Anders Kampmann, Gareth Dafydd Morris, Hedvig Haugerud og Signe Heiberg.
For femte gang er Aalborg Symfoniorkester vært for verdens største Wagner-sangerkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition, og publikum kan igen se frem til at opleve en perlerække af morgendagens stjerner fra den internationale operascene.
168 sangere fra 36 lande søgte optagelse. 16 blev udvalgt til kvartfinalen, otte sangere går videre til semifinalen, og lørdag 13. april er det endelig tid til den store Gallafinale, hvor fire sangere dyster om de store præmier – og æren. Et internationalt dommerpanel er hentet ind for at vælge den rigtige vinder.
Aalborg Symfoniorkester under musikalsk ledelse af Johannes Fritzsch går på scenen med finalisterne.
Der venter publikum en festlig aften og storslået opera-oplevelse.
Du kan læse mere om sangerne og dommerpanelet på www.lmisc.dk
Tak til konkurrencens bidragsydere:
Det Obelske Familiefond
Spar Nord Fonden
William Demant Fonden
15. juni Fonden
Augustinus Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Hoffmann og Husmans Fond
Toyota-Fonden
Gudrun og Palle Mørchs Mindefond
Gangstedfonden
Solistforeningen af 1921