Harry Potter og Halvblodsprinsen™ In Concert

Kalder alle Harry Potter-fans: Find kappen frem og sving tryllestaven! Til december har vi i Musikkens Hus fornøjelsen af at blænde op for sjette del i Harry Potter™ filmkoncert-serien med ’Harry Potter og Halvblodsprinsen™ In Concert’.

MH2
Se spilletider
DKK 350 - 450
Afholdt

Harry, Ron, Hermione og de øvrige karakterer vender tilbage til det store lærred for fuld udblæsning til et brag af en filmkoncert, hvor vores eget Aalborg Symfoniorkester, under ledelse af Timothy Henty, fremfører Nicholas Hoopers ikoniske og Grammy®-nominerede musik. Hooper, hvis soundtrack til filmen også fandt vej til Billboard 200-hitlisten, bruger eksperimentelle teknikker og unikke motiver, der på storladen vis skildrer det magiske univers, som i efterhånden mange år har fortryllet os. Præcis ligesom sidste gang fremføres filmen i Koncertsalen på storskærm med engelsk tale og danske undertekster, mens de dygtige musikere i symfoniorkestret spiller sig smukt ind i både hjerte og øregange på publikum.

Siden vi i 2017 sikrede os rettighederne i hele Norden til at fremføre filmkoncerter med Harry Potter™, har det været et kæmpe hit blandt både fans af fantasy-universet og musikelskere. Derfor kan vi næsten ikke få armene ned, nu vi til december kan blænde op for den sjette film i rækken.

Om filmen
Voldemort™ har strammet grebet om Mugglerne og troldmandsverdenen™, og Hogwarts™ er ikke længere et sikkert sted at være. Harry har mistanke om, at faren ligger inden for skolens mure, men Dumbledore er mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig. Sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemorts forsvar. For at gøre dette rækker Dumbledore ud til sin gamle ven og kollega, levemanden Professor Horatio Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort™.

WIZARDING WORLD and all related trademarks, characters, names, and indicia are © & ™ Warner Bros. Entertainment Inc. Publishing Rights © JKR. (s22)

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.