Colin Montgomerie

Den skotske legende Colin Montgomerie gæster eksklusivt Danmark og Norge og vil i sit foredrag tage publikum med ind i maskinrummet på sin imponerende karriere. Superstjernen ”Monty” lover samtidig at dele ud af tips og tricks, så alle tager hjem med styrket tro på deres eget golfspil.

Colin Montgomerie 2021X1920x1080
Se spilletider
DKK 429 - 529
Afholdt

Aflyst
Arrangøren Tikko meddeler venligst, at foredraget med Colin Montgomerie aflyses. Alle billethavere vil blive kontaktet direkte med nærmere information.

Vi beklager ulejligheden og beder om forståelse for situationen. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte kontakt@tikko.dk.

Unik aften med “Monty” - en af verdens største golfstjerner
Sig navnet ”Monty” på næsten en hvilken som helst golfbane i verden, og folk vil vide, hvem du taler om.

Den 58-årige skotske superstjerne Colin Montgomerie har sat et enormt aftryk på golfspillet, siden han i 1988 blev professionel på Europa Touren og kåret som årets rookie.

Skotten, der i 2004 blev tildelt den britiske OBE-orden, vandt Tourens samlede pengeliste intet mindre end otte gange. Han sejrede 31 gange på Europa Touren og var i næsten 400 uger en fast bestanddel af verdensranglistens top-10.

Anekdoter fra fairways og klubhus
Glæd dig til anekdoterne fra karrierens mest succesfulde år og mange af de små og store oplevelser, som kameraerne dengang ikke så.

Monty vil naturligvis også fortælle om Ryder Cup-triumferne, hvor skotten var en magtfaktor med otte optrædener som spiller. Aldrig er han gået fra banen i sine singler med et nederlag, og som den eneste nogensinde kan Monty bryste sig af to gange at have leveret det Ryder Cup-vindende putt, i 1997 og i 2004.

Styrker troen på dit spil
I samtale med den tidl. professionelle golfspiller og nuværende golfkommentator, Thomas Heiredal, vil Colin Montgomerie også give konkrete tips og råd til, hvordan du bliver en bedre golfspiller. Monty lover, at gæsterne vil gå hjem fra foredraget med fornyet positivitet og tro på deres golfspil.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.