Henriette Søvind

Ømtålelige emner diskuteres, og livets udfordringer vendes, når vi til foråret blænder op for foredraget Det vi ikke taler om! med Henriette Søvind i Intimsalen.

MH 1080X1920 (27)
Se spilletider
DKK 279
Afholdt

Hvem tør bryde tabuerne og ikke mindst sætte ord på dem? Det gør Henriette Søvind i foredraget, Det vi ikke taler om! Her dykker den 50-årige livsstilsekspert ned i en lang række ømtålelige emner og stiller blandt andet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er okay ikke at elske sine bonusbørn som sine egne, og hvorfor det er så vanskeligt at komme videre efter en skilsmisse eller en fyring. Samtidig får publikum rig mulighed for at byde ind med spørgsmål samt dele de udfordringer, som måtte stå i vejen for at nå ens drømme. I forlængelse heraf belyser aftenens hovedperson udfordringerne fra helt nye vinkler, så du kan give slip på fortiden og fokusere på det, der gør dig glad.

Henriette Søvind præsenterer desuden nogle redskaber, som kan vise sig at være udslagsgivende i forhold til at turde gå efter sine drømme. Hun ønsker nemlig, at du får øjnene op for, at guldet sommetider ligger i livets kriser, og at det er det uperfekte, som i sidste ende gør dig perfekt.

- I løbet af foredraget får du troen på, at du er meget mere, end du tror – og det giver dig lysten til at vise verden, hvem du er. Vi vil tale om, hvad der skal til, og hvorfor vi har tendens til at omgås showstoppere, som er mennesker, der trækker os ned, i stedet for at spendere tid med dem, som ønsker at se os opnå personlig succes. Om dit mål er at blive smukkere, tyndere, klogere, gladere eller få en kæreste, et job eller hus? Så handler det om, at du træffer et valg i dit liv og sætter dig selv ved roret, så du kan opnå præcis dét, du drømmer om. Jeg vil glæde mig til at se dig, lyder det fra Henriette Søvind.

Aftenens hovedperson er kendt fra talkshowet af samme navn. Derudover er hun foredragsholder, samfundsdebattør, ekspert i kvinders sind samt uddannet NLP Master-trainer, livsdesignscoach, skygge-vejleder/coach, kostvejleder, og så er hun forfatter til bøgerne Hvem ejer dig – det gør du! og Slank med chokolade.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.