Svend Brinkmann

Et af landets mest populære foredragsholdere vender endnu engang tilbage til Musikkens Hus med sin nye bog TÆNK, denne gang i selskab med TV-Vært og livsstilsekspert Christian Grau

MH 1080X1920 (40)
Se spilletider
DKK 400
Køb billet

Så vidt vi ved, er mennesket det eneste væsen på denne jord, der kan tænke. Mange dyr kan foretage intuitive kalkulationer af risici, men kun mennesket kan tænke over livets mening, det retfærdige samfund eller på om Gud eksisterer. Det kan vi, fordi vi kan tænke refleksivt – tænke over hvordan vi tænker.

TÆNK er 4. bind i serien med bestsellerne Stå fast, Ståsteder og Gå glip. TV-vært og livsstilsekspert Christian Grau tager os med rundt i Svend Brinkmanns univers, når der bliver spurgt ind til serien med et helt særligt fokus på nyeste i rækken TÆNK.

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet, og hans forskning og virke finder sted i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse. Derudover er han er forfatter til en lang række samfundskritiske bøger, blandt andet bestseller-trilogien Stå fast, Ståsteder, Gå glip, Vi er det liv, vi lever og senest Tænk. 

Christian Grau er livsstilsekspert, forfatter og foredragsholder. Han har en fortid i reklamebranchen, men blev for alvor kendt af danskerne, da han i en årrække deltog i Kender du typen, Danmarks skønneste sommerhus og Hjemme i Danmark. Han har desuden været redaktør på månedsbladet Euroman.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.