The Rolling Stones i seks årtier

Til foråret slår vi i Musikkens Hus dørene op til en musikalsk rejse uden lige, når Erik Jensen og Mikkel Falk gennem ord, billeder og musik dykker ned i The Rolling Stones’ adskillige bedrifter gennem seks årtier.

MH 1690X1250 Copy (6)
Se spilletider
DKK 200
Køb billet

I år kan The Rolling Stones fejre 60-års jubilæum som aktivt stadionrockende band i fuld vigør. En utrolig bedrift i populærmusikkens ellers så flygtige verden og en milepæl uden fortilfælde i rockens historie. Det runde jubilæum skal naturligvis fejres med manér, og vi i Musikkens Hus byder derfor indenfor til en aften spækket med historier om verdens største og ældste rockband fortalt i ord, billeder og musik.

Hør blandt andet fortællingen om fænomenet, sex, drugs and rock'n'roll, om verdens mest kendte bandlogo og om uendelige turnéer, skandaler, skænderier og milliarder på bankbogen. Og om at holde sig på toppen af poppen i nu 60 år og stadig spille stadionkoncerter, når man nærmer sig de 80 år, mens dødsfald og alvorlige helbredsproblemer sætter ind. Undervejs kommer de to foredragsholdere også ind på deres personlige forhold til det Jagger og co. og diskuterer, hvorvidt rocken både blev født og dør med The Rolling Stones?

Om aftenens værter
Erik Jensen er forfatter, tidligere musikredaktør og nuværende korrespondent for international kultur hos dagbladet Politiken. Han har interviewet alle Rolling Stones-medlemmerne flere gange og set bandet live et utal af gange siden 1982. Mikkel Falk Møller er musikjournalist og radiovært hos blandt andet DR og Radio 4. Han er en af landets største kendere og har set The Rolling Stones live intet mindre end 18 gange.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.