Verdens bedste cykelhold

I dette eksklusive foredrag vil humørbomben og vejkaptajnen, tyske Jens Voigt, tempomaskinen og klassikerkongen fra Schweiz, Fabian Cancellara, og de luxembourgske brødre, klatrerne Andy og Frank Schleck sammen med den tidligere holdejer, Bjarne Riis, sætte lup på nogle af de mest succesfulde år i holdets historie.

MH 1690X1250
Se spilletider
DKK 534
Afholdt

Et stjernehold genforenes
I slutningen af 00’erne dominerede Bjarne Riis’ stjernehold den international cykelscene. Og det i en grad, så selvom de største ryttere på holdet havde udenlandske pas, kiggede mange danske cykelfans på dem som landsmænd.

Nu – lidt mere end 10 år senere - har Bjarne Riis for første gang genforenet sin gamle kerne af stjerner for at fejre den kommende Tour de France-start, Gran Depart, i Danmark.

Fra de største øjeblikke til de største nedture 
Mellem sig deler rytterne etapesejre og titler i Tour de France og de andre store etapeløb, OL- og VM-titler og sejre i stort set alle de største endagesløb, monumenter og klassiker.  Og alle har de kørt i Tourens gule førertrøje.

Men denne aften vil først og fremmest handle om alt det, som kameraerne ikke så og fangede. Om venskaber og fjendskaber og de mange sjove, skøre og tankevækkende anekdoter fra holdbussen, fra træningslejre og løbshoteller. Fra undervejs i løbene. Fra mandskabets største øjeblikke til de største nedture kulminerende med de fire rytteres fælles afsked med Bjarne Riis og ”danskerholdet”, da de i samlet flok valgte at fortsætte karrieren på et nyt, luxembourgsk mandskab. 

Vært Dennis Ritter
Dansk cyklings stemme, Dennis Ritter fra TV2, vil guide tilskuerne sikkert igennem denne enestående aften, hvor billeder og tv-klip bliver fulgt op med de fem hovedpersoners førstehånds røverhistorier og erindringer fra dengang. Det bliver med garanti ikke kedeligt.

Udvalgte resultater

Fabian Cancellara, Schweiz:
Gran Tours
Otte etapesejre i Tour de France
Fire etapesejre i Vuelta a Espana

Monumenter
Milan–San Remo (2008)
Flandern Rundt (2010, 2013, 2014)
Paris–Roubaix (2006, 2010, 2013)

VM og OL
Firedobbelt verdensmester i enkeltstart (2006, 2007, 2009, 2010)
Dobbelt olympisk mester i enkeltstart (2008 og 2016)

Andy Schleck, Luxembourg:
Gran Tours
Tre etapesejre i Tour de France
Vinder af Tour de France (2010)
Vinder af ungdomstrøjen i Tour de France (2008,2009, 2010)
Toer i Tour de France 2009 og 2011
Vinder af ungdomstrøjen og samlet toer i Giro d’Italia (2007)

Monumenter
Vinder af Liege-Bastogne-Liege (2009)

Frank Schleck, Luxembourg:
Gran Tours
To etapesejre i Tour de France
Femteplads i Tour de France (2008)

Endagesløb:
Vinder af Amstel Gold Race (2006)

Jens Voigt:
Gran Tours
Tre etapesejre i Tour de France
Etapesejr i Giro d’Italia

Etapeløb:
Femdobbelt vinder af Critérium International

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.