Jazz på Dansk

I selskab med stilsikre Signe Juhl og et stjernehold af musikerne fra kvartetten ’Jazz På Dansk’ dykker vi ned i vores fælles arv: de danske sange, salmer og viser.

Mh Jazzpådansk 1920X870
Se spilletider
DKK 225

Afholdes ikke denne dato
Som følge af genåbningsplanen må Musikkens Hus holde lukket til og med d. 5. maj. Herefter glæder vi os meget til at slå dørene op for jer alle igen!

Desværre betyder det også, at dette arrangement ikke kan afholdes på den planlagte dato. Vi er netop nu ved at undersøge, om arrangementet udsættes eller aflyses, og alle billethavere vil hurtigst muligt modtage direkte besked via mail.  Vi beklager den skuffelse, som vores midlertidige lukning medfører, men det vigtigste er naturligvis, at vi lytter til myndighederne og passer godt på hinanden. 

Du kan læse mere om ændringer i forbindelse med COVID-19 her.

Tusind tak for din forståelse og på gensyn inden længe.

Om koncerten
Niels-Henning Ørsted Pedersen, Finn Ziegler og Palle Mikkelborg har gjort det, og en perlerække af danske musikere gør det stadig. De bruger den danske sang- og melodiskat som harmonisk udgangspunkt for at kunne improvisere og genfortolke elskede melodier, sange og salmer.

Ét af de stærkest sammenspillede nutidige jazzorkestre er samlet af pianist og arrangør Martin Schack, der siden 2010 har markeret sig med sin kvartet, ’Jazz På Dansk’, som Danmarks mest elskede og succesfulde inden for genren. De optræder for første gang i Musikkens Hus d. 20. januar 2021.

Med sig til Aalborg har trioen den fantastiske sangerinde Signe Juhl, der bl.a. har optrådt med DR Big Band og Nikolaj Bentzon Trio.

Gå ikke glip af en helt særlig aften, når vintermørkets sange, melodier og salmer spilles med sommerens energi - tilsat et groft swing og passende musikalsk frækhed.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.