Jazz at the Symphony - "Annas sang"

Bogkoncert med Benjamin Koppel og gæster

Kople
Se spilletider
Køb billet

Aalborg Symfoniorkester & Musikkens Hus præsenterer som de første Benjamin Koppels bogkoncert Annas sang i stort orkesterformat.

Benjamin Koppels debutroman Annas sang er en bog fyldt med musik, så hvad er mere nærliggende end at inddrage et helt symfoniorkester i denne fantastiske fortælling. Det sker ved en bogkoncert i Musikkens Hus i Aalborg til februar næste år. Foruden Aalborg Symfoniorkester medvirker også Benjamin Koppel Quartet, sangerinden Frederikke Vedel og ingen ringere end Susse Wold, der læser uddrag af bogen. Aalborg er det eneste sted, denne bogkoncert med både jazzband og symfoniorkester finder sted

Familiekrøniken Annas sang, der bygger på Koppels grandtante Annas næsten 100-årige liv, har taget både læsere og anmeldere med storm. Samtidig med bogen udkom også ni sange inspireret af Annas liv. Anders Koppel stod bag strygerarrangementerne på albummet, og han har også arrangeret musikken for et helt symfoniorkester til denne koncert. Dirigent Nikolaj Bøgelund Pedersen samler alle trådene denne magiske aften.

Musikken
Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen Annas sang, men også til et musikalsk værk Annas Dollhouse, hvor Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklus, der består af de ni sange, som udkom samtidig med bogen.

Under Copenhagen Jazz Festival 2022 blev Annas Sang fortolket af sangerinde og musicalstjerne Frederikke Vedel, som også denne aften i Aalborg vil føre os ind i Annas verden, akkompagneret af Benjamin Koppel Quartet og Aalborg Symfoniorkester.

Bogen
Benjamin Koppels debutroman har rørt læsere over hele landet, og tidligere på året modtog bogen - indlæst af Iben Hjejle - prisen som Årets roman ved Mofibo Awards.

Bogen er en familiekrønike, der i høj grad bygger på Benjamin Koppels tante Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle ham om i en række samtaler i sine sidste leveår. I bogen hedder hun Hannah Koppelman, og hun vokser op i København i en jødisk emigrantfamilie med en drøm om at blive musiker som sine fire brødre. Hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig idealisten Aksel. Men i den jødiske familie er slægtens ære og de stolte traditioner afgørende, og forældrene forventer, at Hannah gifter sig med en mand af en fin, fransk familie.

Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed - også den til musikken.

 

Koncerten går i salg 8 april 2024

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.