BabySymfoni

Mærk musikken – for de mindste

Babysymf 6
Se spilletider

Hvordan oplever en baby klassisk musik? Kan en tumling sidde stille og lytte? Skal man overhovedet det? Nej, ikke til BabySymfoni, som er en symfoni af sanseoplevelser tilpasset børn i alderen 0 til 3 år. Derfor er det heller ikke et helt orkester, de små møder, men i stedet to instrumenter, tuba og harpe, der både sætter lyd til lege-oplevelsen og spiller klassiske værker. Børnene møder også en sanger, der aktiverer dem.

Det hele foregår i Klassisk Sal i Musikkens Hus. Her er en masse puder på gulvet, som børnene og deres medfølgende voksne sidder på. Stemningen er afslappet, og her er ingen sidde-stille-tvang. Her bliver rum til bevægelse, hvis det passer de små at deltage i koncerten med hele kroppen. Musikken er en blanding af korte klassiske værker af Piazolla og Saint-Saëns, folke- og populærmusik og en enkelt kendt børnesang.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.