Englesang & Messingklang

Johannes Langkilde
Se spilletider
DKK 235 - 305
Afholdt

Aalborg Symfoniorkesters messingblæsere og slagtøjsspillere får fornemt selskab af den svenske sopran Susanna Andersson og pianisten Jacob Lidåkra, når årets sidste julekoncerten ruller over scenen i koncertsalen. Med til at sætte julestemningen er også Klarup Pigekor og Nordjyske Pigekor.

Skotske Russell Gray dirigerer, og det hele kædes sammen af journalist og tv-vært Johannes Langkilde, der er aftenens konferencier.

Glæd dig til smukke julesange som Silent Night, Dejlig er den himmelblå og O Come, all Ye Faithfull, og læn dig tilbage og nyd uddrag af Bachs Juleoratorium, Tjajkovskijs Nøddeknækkeren samt Händels Gloria in excelsis Deo.

Susanna Andersson, sopran
Svenske Susanna Andersson er kendt for sin lyse, lyriske koloratur, og hun har med stor succes indtaget sopranroller som Nattens Dronning og Pamina i Tryllefløjten, Musetta i La Bohème, Zerbinetta i Ariadne på Naxos og Violette i La Traviata i store operahuse verden over.

Hun indledte sin musikalske uddannelse på Ljungskile College Institute, inden hun fortsatte sine studier ved Guildhall School of Music and Drama i London. Her vandt hun den prestigefyldte Gold Medal Competition og dimitterede med en First Class Honours. Senere vandt hun den eftertragtede sangerpris ved den årlige Kathleen Ferrier Awards.

Russell Gray, dirigent
En herlig lun fætter, som elegant førte musikere og publikum igennem et afvekslende program”. Skotske Russell Gray har flere gange dirigeret Aalborg Symfoniorkester, blandt andet ved den festlige promenadekoncert i 2017, hvor han fik ovenstående ord med på vejen af Nordjyskes anmelder.

Gray er en erfaren herre, når det kommer til messingblæsere. Han blev i 1998 dirigent for Stavanger Brass Band, og hans ry som en dygtig fortolker af brass band musikken har bragt ham vidt omkring, blandt andet har han siden 2008 været dirigent for Molde Brass Band, og han er adjungeret professor i messing på Queensland University i Australien. I Danmark har han blandt andet også dirigeret Prinsens Musikkorps og Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.