Gidon Kremer & Kremerata Baltica

Til maj får vi fornemt besøg, når en af de allerstørste violinister, Gidon Kremer, sammen med kammerorkestret Kremerata Baltica giver koncert i Musikkens Hus.

MH 1080X1920 (41)
Se spilletider
DKK 500
Afholdt

Information til billethavere 
Vi gør venligst opmærksom på, at arrangementet er flyttet fra Koncertsalen til Intimsalen, hvor der vil være unummererede siddepladser.

Alle billethavere er blevet kontaktet direkte på mail med information herom. Vi beklager den skuffelse, som denne ændring måtte medføre.

Tusind tak for det og på gensyn.

Om koncerten
- Gidon Kremer er ubestridt en af tidens store virtuoser. Med stor nysgerrighed har han sat sine sjældne evner ind på at afprøve instrumentets og musikkens yderområder og har med sin personlige udførelse af både ældre og nutidige værker været med til at modvirke den stagnation og overfladiskhed, som truer klassisk musiktradition. Sådan lød ordene, da Gidon Kremer i 1989 fik overrakt Léonie Sonnings Musikpris i Tivolis Koncertsal. Og denne pris er blot en af mange, som den verdensberømte violinist har modtaget i løbet af sin karriere.

Ud over at markere Gidon Kremers imponerende karriere danner turnéen og forårets koncert i Musikkens Hus ramme om en stor 100 års fejring: Kremer selv fylder 75 år, mens det er 25 år siden, at hans ensemble, kammerorkestret Kremerata Baltica, blev grundlagt. For at sætte fødselsdagsstemningen yderligere i vejret gør entertainer Robert Wicke, som blandt andet er kendt for sine jonglerings- og beatboxingevner, Gidon Kremer og Kremerata Baltica selskab.

Om Gidon Kremer
I en alder af bare fire år begyndte Kremer at studere musik hos sin far og bedstefar, der begge var anerkendte strygere. Herefter tog det fart og efter blandt andet at have studeret på Moskvas musikkonservatorium, hvor han blev undervist af selveste David Oistrakh, begyndte både anerkendelsen og de prestigefyldte priser at regne ned over den talentfulde violinist.

Siden da har Gidon Kremer etableret sig som en af verdens mest originale og overbevisende musikere i sin generation, ligesom han i dag kan bryste sig af at have optrådt på flere af de allerstørste scener. Kremers brede og varierede repertoire spænder fra klassiske og romantiske mesterværker til fremførelsen af værker fra nogle af de 20. og 21. århundredes største komponister.

Ud over at være en enestående performer på koncertscenen har den lettiske stjerneviolinist udgivet flere end 120 albummer, hvoraf en lang række af dem er blevet belønnet med anerkendte priser. Med andre ord er der i Kremer tale om en sand virtuos, som til stadighed udvider sit vidtspændende repertoire og arbejder utrætteligt med udgivelser af ny musik, der både kan bevæge og inspirere.

Program: “At first there was…noise”
Victoria Poleva “Warm wind“ for violin, vibraphone and strings
Mykola Leontovich/Jacques Cohen: “Carol of the Bells” (“Shchedryk”) for strings
Raminta Serksnyte: „…this too shall pass…“ („…ir tai praeis…“) for violin, cello, vibraphone and strings     
Astor Piazzolla: “Tres minutes con la realidad”                                                                  
Astor Piazzolla/Sofia Gubaidulina: "Grand Tango" for violin and strings
Astor Piazzolla/Andrei Pushkarev: “Celos” & “Fuga y Misterio” for violin, vibraphone and strings
--
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Overture” for strings and vibraphone
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Entrée nr. 10 – Russian” for vibraphone solo 
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Galop” for solo violin and strings 
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Kujawiak” for solo violin, strings and vibraphone
Mieczyslaw Weinberg: “Allegretto” from the “Sinfonietta nr. 2” for strings
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Marsch in D” for strings and vibraphone
Mieczyslaw Weinberg/Gidon Kremer: “Prelude” for solo violin
Mieczyslaw Weinberg: “Finale” from the “Concertino” op. 42 for violin and strings 
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Title theme from the movie “Afonya” for strings, vibraphone and beat-box
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Romance” for solo violin, strings and vibraphone
Mieczyslaw Weinberg/Andrei Pushkarev: “Waltz” for solo violin, strings and vibraphone

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.