Glenn Miller Orchestra

Snart får nordjyske koncertgængere mulighed for at lytte til de smukke toner fra Glenn Miller Orchestra, når det verdensberømte band på ny lægger vejen forbi Musikkens Hus.

MH 1080X1920
Se spilletider
DKK 595
Køb billet

Til koncerten kan du se frem til at lytte til tonerne fra de fleste af orkestrets største hits samt en række øvrige numre fra et omfattende repertoire, der tæller flere end 1.500 musikarrangementer. Miller-bandets varemærke er en unik lyd produceret på en klarinet, der holder den melodiske linje, mens en tenorsax spiller den samme tone en oktav lavere og er understøttet harmonisk af tre andre saxofoner.

Historien bag
Efter Pearl Harbor-angrebet i 1941 besluttede Glenn Miller at melde sig ind i hæren. Han fik overbevist militæret om, at han kunne modernisere hærens bands og i sidste ende forbedre mændenes moral. Efter en rum tid fik Miller tilladelse til at danne sit eget band, og til sidst organiserede han Army Air Force Orchestra. I efteråret 1944 skulle bandet på en seks-ugers turné i Europa, og Glenn Miller besluttede at tage i forvejen og sikre, at alt var i orden, når bandet kom frem. Så i december steg han ombord på et transportfly til Paris, men blev aldrig set igen. Mere end 75 år efter Glenn Millers forsvinden bliver hans musik fortsat spillet rundt om i verden som en hyldest til én af historiens største orkesterledere og trompetister, og nu får nordjyder mulighed for at lytte til tonerne fra det verdensberømte orkester.

Om orkestret
Glenn Miller Orchestra Scandinavia blev dannet i 2010 og anses i dag som det førende af de i alt fire orkestre i verden, der har rettigheder til at bruge Glenn Millers navn og fremføre hans originale værker. Orkestret, der stammer fra Stockholm og spiller under licens fra Glenn Miller Productions, Inc., New York. USA, ledes af trombonisten Jan Slottenäs og omfatter flere yngre musikere fra Sveriges jazzelite.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.