Joyce DiDonato: EDEN

Til marts slår vi dørene op til en storslået oplevelse med den internationale stjernesopran Joyce DiDonato, der sammen med det italienske orkester Il Pomo d'Oro lægger vejen forbi Aalborg og Musikkens Hus i forbindelse med en stor verdensturné.

MH 1080X1920 (26)
Se spilletider
DKK 500 - 700
Køb billet

Den amerikanske mezzosopran har brugt corona-tiden fornuftigt, og hun præsenterer nu sit seneste musikalske projekt, EDEN: Et mangefacetteret initiativ, der forener musik, drama og læring. Projektet EDEN står foran en stor international turné med optrædener på intet mindre end 45 forskellige spillesteder, heriblandt i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Koncertens omdrejningspunkt bliver blandt andet Joyces nyeste album, der udgives den 25. februar som optakt til turnéen. Albummets indhold er mangfoldigt, og der trækkes paralleller til det tidløse naturtema, der gennem flere århundrede har betaget komponister. De enkelte numre udforsker flere aspekter af menneskets forhold til naturen, og Joyce sammenligner albummet med en vild og tilgroet have, da hun ikke sætter grænser for egen musikalsk udfoldelse. Til koncerten gør det prisvindende og anmelderroste orkester, Il Pomo d'oro, desuden Joyce selskab i fremførelsen af værkerne.

DiDonato beskriver samtidig, hvordan kontakten med naturen i denne udfordrende corona-tid og ikke mindst i tilblivelsen af EDEN har vækket et spirende frø i hende. – Jeg føler mig forbundet med moder natur som aldrig før. For hver dag, der går, stoler jeg mere og mere på egne evner, ligesom jeg har fået øjnene op for mystikken og den styrende kraft i musikkens verden. I smuk forening har naturen og musikken guidet mig i tilblivelsen af EDEN, hvilket kommer til udtryk i de enkelte værker, der fremstår harmoniske og velafbalancerede værker, fortæller den 52-årige mezzosopran.

Om Joyce DiDonato
Mezzosopran Joyce DiDonato er født i Kansas og har vundet adskillige Grammys samt en Oliver Award for sine fremragende opera-præstationer, der hver gang bjergtager publikum verden over. Hun er af The New Yorker blevet udråbt som den måske mest potente kvindelige sanger i sin generation. Med en 24-carat gold voice, som The Times kalder den, er Joyce strøget til tops som udøvende kunstner, ligesom hun er en ivrig fortaler for genren. Hun har vundet international anerkendelse for både sine operaer af Händel og Mozart samt for sine mange musikindspilninger.

Om Il Pomo d'Oro
Ensemblet Il Pomo d'Oro blev grundlagt i 2012 og er hyppig gæst i de prestigefyldte koncertsale og på festivaler i hele Europa. Ensemblet er kendt for sin autentiske og levende fortolkning af operaer og instrumentale værker fra barok- og den klassiske periode. Musikerne er alle kendte specialister og er blandt de bedste inden for historisk musikfremførelse.

Program: EDEN
Charles Ives: The Unanswered Question
Rachel Portman: The First Morning of the World
Gustav Mahler:  "Ich atmet’ einen linden Duft!" fra Rückert-Lieder
Biagio Marini: "Con le stelle in ciel che mai" fra Scherzi e canzonette, op. 5
Josef Mysliveček: "Toglierò le sponde al mare" fra Adamo ed Eva
Aaron Copland: "Nature, the gentlest mother" fra 8 Poems of Emily Dickinson
Giovanni Valentini: Sonate in g-dur, "Enharmonica" 
Francesco Cavalli: "Piante ombrose" fra operaen La Calisto
Christoph Gluck: "Danza degli spettri e delle furie" fra operaen Orfeo ed Euridice
Christoph Gluck: "Misera, dove son!" fra operaen Ezio
Christoph Gluck: "Ah! non son io che parlo" fra operaen Ezio
Georg Friedrich Händel: "As with rosy steps the morn" fra Theodora
Gustav Mahler: "Ich bin der Welt abhanden gekommen" fra Rückert-Lieder
Richard Wagner: "Schmerzen" fra Wesendonck Lieder, op. 91
Georg Friedrich Händel: "Frondi tenere e belle ... Ombra mai fù" fra operaen Serse

Play

Introducing EDEN by Joyce DiDonato

Accepter venligst marketingscookies for at se denne video Klik her for at åbne cookievælger.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.