Julian Prégardien & Saskia Giorgini

Glæd dig til en fantastisk oplevelse i Musikkens Hus, når den tyske tenor Julian Prégardien sammen med den italienske pianist Saskia Giorgini gæster Intimsalen til oktober 2022, hvor de fremfører Schuberts liedcyklus Die schöne Müllerin. Koncerten er den anden i rækken i Musikkens Kammerklub sæson 2022 – 2023.

MH 1080X1920 (29)
Se spilletider
DKK 220
Afholdt

Om Julian Prégardien
Julian Prégardien er født i Frankfurt, og vokset op som søn af en af Tysklands førende liedsangere, Christoph Prégardien, og har således haft liedgenren med sig helt fra begyndelsen. Han er uddannet i Freiburg og ved Academie du Festival d’Aix-en-Provence,  og er nu en af de mest efterspurgte tyske sangere af den yngre generation, ikke mindst som evangelist i Bachs-passioner og oratorier og med Lieder-recitals med de store klassiske sangcykler af Schubert, Schumann, Beethoven, Mahler m.m. Han mestrer også operaroller som Narraboth i Richard Strauss’ Salome, som han debuterede med ved Salzburg Festival, Tamino i Mozarts Tryllefløjten og Loke i Wagners Rhinguldet.

Han optræder med ensembler som Freiburg Baroque Orchestra, Cleveland Orchestra, Gewandhaus Orchester i Leipzig og med dirigenter som John Elliot Gardiner, Kent Nagano og Andris Nelsons. Han er professor ved Münchens Musik og Teaterakademi og kunstnerisk leder af Brentano Akademiet i Aschaffenburg.

Om Saskia Giorgini
Den italienske pianist, Saskia Giorgini, vandt den internationale Mozartkonkurrence i Salzburg i 2016 og har siden sin debut i 2017 i Wiens Musikverein haft en international karriere som en af sin generations mest interessante pianister. Siden 2016 har hun været Bösendorfer Artist og givet koncerter som solist og kammermusiker i en lang række europæiske lande samt i Japan, Sydkorea og Kina. Som kammermusiker arbejder hun sammen med kolleger som Martin Fröst, Janine Jansen og Ian Bostridge, med hvem hun har indspillet et meget anmelderrost album med Die schöne Müllerin

Program
Franz Schubert: Die schöne Müllerin

Musikkens Kammerklub
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub sæson 2022 - 2023, hvor du får 40 % rabat på de syv inkluderede koncerter samt en række unikke fordele. Læs mere, og køb medlemskab her

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.