Mød musikken fra filmen

Fredag aften er ’filmaften’

MH 1080X1920 AIDA (16)
Se spilletider
DKK 235 - 305
Afholdt

John Williams er en amerikansk komponist, dirigent og musiker. Han har skrevet noget af det mest populære og kendte filmmusik i historien, og med ikke færre end 53 Oscarnomineringer er han kun overgået af selveste Walt Disney.

John Williams er 90 år og kan glæde sig over et væld af priser for sine filmkompositioner. Han har vundet 25 Grammy Awards, syv British Academy Film Awards, fem Academy Awards (Oscars) og fire Golden Globe Awards.

Blandt de mange mange film, han har skrevet musik til, kan nævnes Hook, Jurassic Park, Harry Potter, Star Wars, E.T., Superman og Schindlers liste. Der er musik fra alle disse film på programmet, når Aalborg Symfoniorkester dirigeret af Anthony Gabriele denne aften hylder John Williams.

Det sker i koncertens anden del, der er helt dedikeret til John Williams værker.

Koncertens første del byder også på filmmusik, men af forskellige komponister – blandt dem Hans Zimmer og Korngold. Her er filmmusik fra Braveheart, Lord of the Rings, Batman, King’s Row, Spiderman og Pirates of the Caribbean.

Så læn dig tilbage i sædet, luk øjnene, og nyd al den dejlige filmmusik, som nok mere end du lige tænker over, har været med til at gøre dine filmoplevelser endnu mere intense, når du sad i biografmørket.

Dirigent Anthony Gabriele dirigerede i 2019 Jurassic Park In Concert med Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.