Peter og Ulven

Det symfoniske eventyr for børn spilles altid med en fortæller, men denne lørdag lægges et ekstra – underholdende – lag til, når Carl Quist-Møller tager publikum gennem fortællingen ikke bare i ord, men også i tegninger, der vises på et stort lærred bag orkestret. Carl Quist-Møller er kendt fra tv-programmer og kan udover tegner og illustrator også skrive både trommeslager, forfatter og skuespiller på sit CV.

Komponisten Sergej Prokofjev blev i 1936 stillet en opgave af direktøren for Børnenes Centralteater i Moskva, Natalia Sats. Hun bad ham skrive en ny, musikalsk symfoni for børn. Hensigten var at "kultivere musiksmag i børn fra de første skoleår". Resultatet blev Peter og Ulven, som – selv om premieren faldt mindre heldigt ud på grund af en dårlig fortæller – nu er et af Prokofjevs mest spillede værker.

I fortællingen har hver person og hvert dyr et særligt instrument og tema, som følger dem. Når anden kommer vraltende, kan man høre oboen. Når katten springer rundt, spiller klarinetten, mens valdhornet advarer om, at ulven kommer. Helten i historien, drengen Peter, følges af strygerne. Alt det forklarer Carl Quist-Møller, når han guider publikum igennem historien, mens Aalborg Symfoniorkester spiller til.

Peter og Ulven handler om drengene Peter, der bor hos sin bedstefar tæt på en eng. En dag går Peter ud på engen, men glemmer at lukke havelågen, og en and, som bor i gården, udnytter muligheden for at tage en svømmetur i en nærliggende dam. Peters bedstefar skælder ham ud for at forlade huset: Tænk hvis en ulv kom ud af skoven? Peter trodser ham ved at sige: "drenge som jeg er ikke bange for ulve", men snart dukker en stor grå ulv op – og så tager handlingen fart.