Publikumsorkester

Spil med i Aalborg Symfoniorkester

MH 1080X1920 (50)
Se spilletider
Afholdt

Tag dit eget instrument under armen og kom til en musikalsk dag med musikere fra Aalborg Symfoniorkester. Du bliver del af orkestret under ledelse af dirigent Jesper Juul Windahl. Vi mødes, øver og ender dagen med åbne prøver, hvor vi byder venner og familie indenfor i salen – så længe der er ledige pladser.

Denne dag er en unik chance for dig, der har en musiker i maven eller for dig, der drømmer om at spille med Aalborg Symfoniorkester i Koncertsalen i Musikkens Hus.

Tilmelding
Tilmelding er nødvendig til Anne Rom på mail: arh@aalborgsymfoni.dk senest mandag d. 9. maj 2022 kl. 10.00.
Skriv instrument og niveau (begynder, middel, svær). Herefter modtager du noderne fra os.
Husk, at der ikke er noget, der er så svært, at det ikke kan springes over!

Vi skal spille:
• Ouverturen til Elverhøj af F. Kuhlau
• Uddrag af Peer Gynt-Suite af Grieg
• Akademisk Festouverture af Brahms

Program                       
Kl. 10.30 -  Vi mødes i foyeren i Musikkens Hus
Kl. 11.00 - Vi begynder prøven i koncertsalen
Kl. 12.15 - Pause – husk madpakke
Kl. 12.45 - Prøve
Kl. 14.00 - Pause – vi sørger for kaffe og kage
Kl. 15.00 - Åben prøve, hvor I er velkomne til at invitere familie og venner ind og lytte til, hvad vi har fået ud af dagen

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.