Sir Andrew Davis & Vaughan Williams

Britiske mestre

Davis 1690X1250 WEB
Se spilletider
Køb billet

“Jeg er selv så glad for værket”, sagde Carl Nielsen om sin sjældent spillede Saga-drøm, hvor han blandt andet lader de fire træblæsere flyde som fire tankestrømme, der går hver sin vej for til sidst at mødes.

I sæsonafslutningens andet værk handler det om celloen og et af de allersværeste værker, der nogensinde er skrevet for instrumentet. Sjostakovitj skrev det til sin gode ven, Mstislav Rostropovitj, der lærte værket udenad på bare fire dage. Det er ingen ringere end Paul Watkins fra Emerson String Quartet, der er solist i cellokoncerten denne aften.

På podiet er der gensyn med den britiske dirigent Sir Andrew Davis, som i koncertens anden del tager os gennem ligeledes britiske Vaughan Williams smukke femte symfoni. Komponistens to forrige symfonier var præget af de rædsler, han oplevede i ambulancetjenesten under 1. verdenskrig, men med den femte symfoni ånder flere lettet op. Efter en temmelig avantgarde-agtig fjerde symfoni er den femte anderledes meditativ og rolig og fyldt med smuk velklang. Man kan læne sig tilbage, lukke øjnene og høre de store vidder og den smukke natur, musikken beskriver.

Program
Carl Nielsen: Saga-drøm, op. 39
Dmitri Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 1, op. 107
--
Ralph Vaughan Williams: Symfoni nr. 5

Bemærk venligst:
Denne koncert indgår som én af 13 i en serie af symfoniske koncerter, hvortil der enten kan opnås abonnementsrabat eller koncertpakkerabat.

Læs mere om rabatter og fordele her:
https://www.aalborgsymfoni.dk/BILLETSALG/Billetsalg

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.