The Queen's Six

Direkte fra Sct. George’s Chapel på Windsor Castle i England lægger en af verdens fineste a capella-sekstetter til december vejen forbi Aalborg og Musikkens Hus.

MH 1690X1250 Copy (9)
Se spilletider
DKK 195
Køb billet

Mød dronning Elizabeth den 1. af Englands sekstet og tag med på en forunderlig musikalsk rejse, som byder på både prægtige madrigaler, blomstrende folkesange samt opløftende jazz- og poparrangementer.

Det hele bliver serveret af The Queen’s Six med unik charme og musikalitet. The Queen’s Six, som i dag udgøres af Elisabeth Paul, Tom Lilburn, Nick Madden, Dominic Bland, Andrew Thompson og Simon Whiteley, blev grundlagt i 2008, hvor 450-års jubilæet for indsættelsen for Dronning Elizabeth den 1. blev fejret – heraf navnet. Koret holder til ved Sct. George’s Chapel på Windsor Castle i England, hvor de hver uge giver koncerter.

Lissie, Tom, Nick, Dom, Andrew og Simon er tæt knyttet til den royale engelske familie, som de ved flere lejligheder har optrådt for, og de sang blandt andet til Prins Harry og Meghan Markles bryllup. I forbindelse med The Queen’s Six’ 10 års-jubilæum i 2018 producerede koret nye værker med hjælp fra blandt andre den engelske komponist, Philip Moore. The Queen’s Six berømmelse går dog langt ud over Englands grænser, og denne december kan du glæde dig til at høre deres brillante stemmer i Intimsalens hyggelige rammer.

Gennem tiden har The Queen's Six optrådt på en lang række prestigefyldte festivaler og spillesteder, herunder MET Cloisters i New York, Salzburg Bachgesellschaft, Bermuda Festival, Bayreuths Margravial Opera House og St Louis Cathedral Basilica.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.